Ålum
Ålum er en landsby i Østjylland med 272 indbyggere (2023)[1], beliggende i Ålum Sogn, ved den gamle landevej (nu sekundærrute 503) mellem Randers og Viborg; 13 kilometer vest for Randers og 30 kilometer øst for Viborg. Ålum er beliggende i Randers Kommune, Region Midtjylland.
| Ålum | |
|---|---|
| Overblik | |
| Land |
|
| Region | Region Midtjylland |
| Kommune | Randers Kommune |
| Sogn | Ålum Sogn |
| Postnr. | 8920 Randers NV |
| Demografi | |
| Ålum by | 272[1] (2023) |
| Kommunen | 99.931[1] (2023) |
| - Areal | 800,14 km² |
| Andet | |
| Tidszone | UTC +1 |
| Hjemmeside | www.randers.dk |
| Oversigtskort | |
![]() Ålum Ålums beliggenhed 56°27′10″N 9°49′47″Ø | |
Byen grænser mod syd op til Nørreå og er omgivet af en del bakker. Ålum er kendt for den særprægede Ålum Kirke med rødkalket tårn. Kirken er opført i 1100-tallet. Ved kirken findes de fire Ålum-runesten. Landsbyen rummer tillige et forsamlingshus. I nærheden ligger herregården Fussingø.
Nær Ålum findes bebyggelsen Ålum Østermark; et område på ca. 0,5 km², der er bebygget med syv ejendomme, hvoraf de fem er opført som statshusmandsbrug, udstykket fra de to andre i 1921–1923.
Fra 1970-2006 var byen beliggende i Purhus Kommune.
Maleren Mogens Christian Thrane blev født i Ålum i 1697.
Kilder og eksterne henvisninger
Kilder
- Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
| | Spire Denne artikel om geografi i Randers Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
.svg.png.webp)