Økonomisk region (Norge)
En Økonomisk region er en geografisk inddeling af Norge på et niveau mellem fylke og kommune. Inddelingen er foretaget af Statistisk Sentralbyrå (SSB) og opdeler Norge i 90 økonomiske regioner.
Inddelingen er sket med udgangspunkt i SSBs tidligere inddeling af landet i handelsområder og prognoseregioner.
Inddelingen svarer til niveauet REGIN 4 i SSBs regionale inddeling REGIN. REGIN 1 består af hele landet, REGIN 2 af landsdelene, REGIN 3 af fylkerne og REGIN 5 af kommunerne. Det svarer også til det regionale niveau, som EU har defineret som sin NUTS 4-inddeling (Nomenclature des Unités Territoriales Statistiques). En konsekvens heraf er, at regionerne ikke kan krydse fylkegrænserne.
Eksterne henvisninger
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.