Øster Løgum
Øster Løgum (tysk: Osterlügum) er en landsby i Sønderjylland, beliggende 3 km sydøst for Hovslund Stationsby, 6 km vest for Genner, 7 km nord for Rødekro og 11 km nordvest for Åbenrå. Øster Løgum hører til Aabenraa Kommune og ligger i Region Syddanmark.
| Øster Løgum | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| |||||
Øster Løgum Kirke | |||||
| Overblik | |||||
| Land |
| ||||
| Region | Region Syddanmark | ||||
| Kommune | Aabenraa Kommune | ||||
| Sogn | Øster Løgum Sogn | ||||
| Postnr. | 6230 Rødekro | ||||
| Demografi | |||||
| Kommunen | 59.002 indbyggere (2023)[1] | ||||
| - Areal | 941,55 km² | ||||
| Andet | |||||
| Tidszone | UTC +1 | ||||
| Hjemmeside | www.aabenraa.dk | ||||
| Oversigtskort | |||||
![]() Øster Løgum Øster Løgums beliggenhed 55°6′55″N 9°21′29″Ø | |||||
Øster Løgum hører til Øster Løgum Sogn. Øster Løgum Kirke ligger i landsbyen. Oksevejen går gennem Øster Løgum, og Hærulfstenen ved Oksevejen 1½ km nordøst for Hovslund Stationsby kaldes også Øster Løgum-stenen efter sognet.
Faciliteter
Øster Løgum Sogns Lokalråd har siden 2015 udgivet "Vores blad" i samarbejde med sognets foreninger. Øster Løgum Bryghus er et hobbybryggeri, der er indrettet i det tidligere vandværk.[2]
Historie
Øster Løgum er en gammel forteby med gårdene samlet omkring en åben plads, der var fælleseje og samlingspunkt midt i landsbyen.
Aabenraa Amts Jernbaner
Øster Løgum fik trinbræt med sidespor (tysk: Haltestelle) på Aabenraa Amts Jernbaners linje Aabenraa-Løgumkloster 1901-26. Trinbrættet lå ved kroen. Mod øst fra Fabriksvej 2 er et lille stykke af banens tracé bevaret.
Kommunen
Sognets kommunekontor fik til huse i den gamle skole, da den blev nedlagt tidligt i 1950'erne. Ved kommunalreformen i 1970 indgik Øster Løgum Sogn sammen med 4 andre sogne i Rødekro Kommune, som ved kommunalreformen i 2007 blev en del af Aabenraa Kommune.
De senere årtier
Indtil 1960'erne var Øster Løgum en levende og levedygtig landsby. Der var to købmænd, som lukkede hhv. omkring 1980 og i 2001, samt en bager, der lukkede i midten af 1980'erne. Der var smed og hjulmager. Navnet Fabriksvej minder om at Brødrene Friis' Maskinfabrik (BEFA) har ligget i landsbyen.
I dag er der en del parcelhuse i Øster Løgum, men indtil for få årtier siden var der kun landbrugsejendomme og aftægtsboliger. Der var en halv snes landbrug, og 6-7 af dem producerede mælk. Nu er der kun ét landbrug tilbage.
Noter
- Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- Øster Løgum Bryghus
Eksterne kilder/henvisninger
- Sognepræst Hans Peter Erbs: Om Øster Løgum Arkiveret 28. februar 2017 hos Wayback Machine – på lokalrådets hjemmeside



.svg.png.webp)