9 (tal)

9 (ni) er:

9
Kardinaltal 9
ni
Ordinaltal 9.
niende
Talsystem nonære
Faktoriseret
Divisorer 1, 3, 9
Græsk præfiks ennea-
Latinsk præfiks nona-
Romertal IX
Binærtal 1001
Oktaltal 11
Dusinaltal 9
Hexadecimaltal 9
Se også årstallet 9

Det danske ord "ni" deler etymologi med de andre indoeuropæiske sprogs ord for det samme, og viser stor lighed med ordet "ny"; især i fransk, hvor neuf betyder både "ni" og "ny". [1] Oprindelsen til "ny" er den indoeuropæiske rod *newo, [2] med slående lighed til *newn, der anses som roden til "ni". [3] Ligheden kan skyldes, at man i oldtiden regnede i firere, med "otte" som dualisform (4 x 2, med 4 som håndens fingre minus tommelfingeren), hvorefter kom "det nye tal", altså "ni". [4]

Når tallet skal videregives som enkeltciffer i radiokommunikation, f.eks. i maritim sammenhæng, eller i andre situationer, hvor støj kan give anledning til fejlhøringer, udtales ni ofte najner, formentlig som afledning af det engelske ord for ni, nine (udtales "najn").

I matematikken

  • Ni-prøven
  • 9 går op i et tal hvis 9 går op i tallets tværsum. F.eks går 9 op i 3456, da tværsummen (3+4+5+6) er 18. Ligeledes går 9 op i 4356, 4536, 4563 og så videre.
  • En novegon er et polygon med 9 sider.
  • En milliard har 9 nuller.
  • Kaprekars konstant er 6174, har tværsum 9.
  • Produktet af de første 9 fibonacci-tal 1*1*2*3*5*8*13*21*34 = 2227680 med tværsum 9.
  • Kvadratet af det første ulige primtal er 9.
  • 12345679 × 9 = 111111111
  • 12345679 × 18 = 222222222
  • 12345679 × 81 = 999999999
  • 2 × 9 = 18 (1 + 8 = 9)
  • 3 × 9 = 27 (2 + 7 = 9)
  • 9 × 9 = 81 (8 + 1 = 9)

Kemi

Astronomi

Andet

Der er

Musik

Henvisninger

  1. "French to Danish Translation". Arkiveret fra originalen 21. august 2016. Hentet 12. august 2016.
  2. "Online Etymology Dictionary". Arkiveret fra originalen 27. august 2016. Hentet 12. august 2016.
  3. "Online Etymology Dictionary". Arkiveret fra originalen 27. august 2016. Hentet 12. august 2016.
  4. Johan Rosbach: Etymologi for alle (s. 168), forlaget Pax, Oslo 2009, ISBN 978-82-530-3179-8
MatematikSpire
Denne artikel om matematik er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.