Adalbert Bezzenberger
Adalbert Bezzenberger (født 14. april 1851 i Kassel, død 31. oktober 1922 i Königsberg) var en tysk sprogforsker.
| Adalbert Bezzenberger | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
14. april 1851 Kassel, Hessen, Tyskland |
| Død |
31. oktober 1922 (71 år) Königsberg, Preussen |
| Nationalitet |
|
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Georg-August-Universität Göttingen, Ludwig-Maximilians-Universität München |
| Medlem af |
Schwarzburgbund, Ruslands Videnskabernes Akademi |
| Beskæftigelse |
Sprogforsker, universitetsunderviser, arkæolog, arkivar |
| Arbejdsgiver |
Georg-August-Universität Göttingen |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Sankt Annas Orden, 2. klasse, Den Røde Ørns Orden af 4. klasse, Kongelig Kroneorden, 3. klasse |
| Signatur | |
![]() | |
|
Information med symbolet | |
Han studerede i Göttingen og München, virkede fra 1874 som privatdocent i Göttingen og blev 1879 professor i sanskrit og sammenlignende sprogvidenskab ved Universitet i Königsberg. Hans hovedværker vedrører litauisk og lettisk: Beiträge zur Geschichte der litauischen Sprache (1877), Litauische Forschungen (1882), Lettische Dialektstudien (1885) og flere andre. Desuden skrev mange mindre afhandlinger, særlig i det af ham redigerede tidsskrift Beiträge zur Kunde der indogermanischen Sprachen (30 Bind, 1877—1906), slået sammen med Zeitschrift für vergleichende Sprachforschung, i hvis redaktion han derefter indtrådte. Af andre værker, ved hvilke han har været en fremtrædende medarbejder, må nævnes A. Ficks Vergleichendes Wörterbuch der indogermanischen Sprachen (3. oplag 1874—76, 4. oplag I—III 1890—1909).
Kilder
- Bezzenberger, Adalbert i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1915)

