Aksel Hansen (badmintonspiller)

Aksel Hansen (født 11. maj 1907, død 1993) var en pioner inden for dansk badminton.

Strollers 1928, stående: V. N. Goldsmith, H. Schrader, A. Hansen, O. L. Goldsmith, S. Raaskow, Braha Christensen, G. E. Stewart, H. Hansen; siddende: Mrs. Dickie, C. Claussen, Mrs. Horsley, Major J. D. M. McCallum, Ruth Fredriksen
For alternative betydninger, se Aksel Hansen. (Se også artikler, som begynder med Aksel Hansen)

Sammen med sin bror, Hans Hansen, introducerede han badminton i Danmark. Dette fandt sted i 1925, hvor brødrene demonstrerede spillet i Skovshoved Idrætsforening. Efter tre års aktivitet og demonstrationer over det meste af Danmark, etablerede de den første internationale kontakt med det irske hold, The Strollers, med Hansen-brødrene på holdet. Dette førte til oprettelsen af flere badmintonklubber og grundlæggelsen af Dansk Badminton Forbund i 1930. Ved de første danske mesterskaber samme år vandt Aksel Hansen mixed double med Bodil Clausen og tilføjede senere to mesterskaber i herredouble med Bodil Clausens senere mand, Sven Strømann.

Aksel Hansen var desuden den første danske badmintonspiller, som, sammen med Ruth Frederiksen, blev udtaget til All England-turneringen i 1935, hvor han dog blev slået ud i første runde.

Efter en lang og aktiv karriere fortsatte Aksel Hansen sit lederskab både i sin klub, SIF, og inden for kreds og forbund. Han var æresmedlem af DBF, KBK og Danmarks Idrætsforbund og modtager af det internationale badminton forbunds ærestegn, Meritorious Service Order.

Kilder

  • hc (oktober 1993), "Pioneren er død" (PDF), Badminton, Dansk Badminton Forbund, s. 27
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.