Alexander Hamilton-broen
Alexander Hamilton-broen er en bro over Harlem River i New York City. Broen er en buebro, der har otte spor og forbinder Manhattan med Bronx. Den er en del af U. S. Highway 1 og Interstate Highway 95.
| Alexander Hamilton-broen Alexander Hamilton Bridge | |
|---|---|
![]() Alexander Hamilton-broen over Harlem River set fra syd. | |
| Koordinater | 40°50′44″N 73°55′43″V |
| Bærer | otte kørespor |
| Krydser | Harlem River |
| Sted | Manhattan og Bronx i New York City |
| Drevet af | New York City Department of Transportation |
| Karakteristika | |
| Design | Buebro |
| Total længde | 724 m |
| Største spænd | 169 m |
| Gennemsejlings- højde | 31 m |
| Historie | |
| Åbningsdato | 15. januar 1963 (61 år) |
| Statistik | |
| Årlig gennemsnitlig trafik | 67,6 mill. (2012)[1] |
![]() Alexander Hamilton-broen Placering af Alexander Hamilton-broen | |
Broens samlede længde er 724 m. Det centrale spænd er på 169 m og har en frihøjde på 31 m over floden. Den er opkaldt efter politikeren og slaverimodstanderen Alexander Hamilton.
Historie
Da George Washington-broen stod færdig i 1931, gik trafikken herfra til Bronx via Washington-broen lidt nord for, hvor Alexander Hamilton-broen nu ligger. Denne blev planlagt i midten af 1950'erne for at forbinde de ligeledes planlagte Trans-Manhattan og Cross-Bronx Expressways og aflaste den forøgede trafik, der var kommet fra den sekssporede George Washington-bro. Da den ville blive en del af Interstate-vejen, ville 90 % af anlæggelsesudgifterne på $21 millioner blive afholdt af den føderale regering. Anlæggelsen omfattede foruden broen også spiralformede ramper (i daglig tale kaldet "proptrækkeren") som forbindelse til Major Deegan Expressway (der var klar i 1964) og en viaduktrampe som forbindelse til Harlem River Drive, begge mere end 30 m under broens niveau, samt til Amsterdam Avenue.
Alexander Hamilton-broen åbnede 15. januar 1963. Den har gennemgået en totalrenovering i 2009-13 til $400 millioner.
Referencer
- "2012 New York City Bridge Traffic Volumes" (PDF). juli 2014. s. 9. Hentet 5. januar 2017.
Eksterne henvisninger
- Alexander Hamilton Bridge på nycroads.com

