Alf Wiig
Alf Kristian Theodor Wiig (født 24. august 1891, død 10. juli 1974) var en norsk cand.theol., og den første biskop over Nord-Hålogaland Stift.
| Alf Wiig | |
|---|---|
| 1. biskop over Nord-Hålogaland Stift | |
|
Embedsperiode 1952 – 1961 | |
| Efterfulgt af | Monrad Norderval |
| Personlige detaljer | |
| Født |
24. august 1891 |
| Død |
10. juli 1974 (82 år) Norge |
| Fulde navn | Alf Kristian Theodor Wiig |
| Ægtefælle | Margarethe Wiig |
| Beskæftigelse | Biskop |
| Religion | Lutheranisme |
|
Informationen kan være hentet fra Wikidata. | |
Historie
Wiig blev født i Kristiansund i 1891, og blev uddannet cand.teol. i 1917. Efterfølgende blev han ansat ved Norges KFUK-KFUM i Bergen. I 1922 blev han sognepræst i Karasjok, og fra 1934 i en lignende stilling i Sortland. Fra 1945 til 1952 var han fylkepræst i Finnmark, hvor han fik ansvaret for kirkens genopbygning efter 2. verdenskrig.
I 1952 blev han først domprovst i Tromsø, og senere samme år blev han ophøjet til den første biskop over det nyoprettede Nord-Hålogaland bispedømme. Det var Wiig som indsatte Ingrid Bjerkås, der blev Den norske kirkes første kvindelige præst.[1] Wiig bestred embedet som biskop til 1961, hvor han blev pensioneret som 70-årig.[2]
Han modtog i 1967 Petter Dass-medaljen, ligesom han modtog Sankt Olavs Orden.
Alf Wiig var gift med forfatterinde Margrethe Wiig (1903-2002).
Referencer
- Aftenposten morgen – Nekrolog (11. juli 1974, s.15)
- "Alf Wiig". Store norske leksikon. Hentet 22. december 2015.