Alfred Skjøt-Pedersen

Alfred Peter Kristian Skjøt-Pedersen (31. juli 1897 i Aarhus7. juni 1979) var en dansk arkitekt i overgangsfasen mellem nyklassicisme og funktionalisme. Han arbejdede som arkitekt oftest i kompagniskab med Curt von Lüttichau.

Alfred Skjøt-Pedersen
Født 31. juli 1897 Rediger på Wikidata
Aarhus, Danmark Rediger på Wikidata
Død 7. juni 1979 (81 år) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Aarhus Tech (til 1916),
Det Kongelige Danske Kunstakademi (1920-1926) Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Arkitekt Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Skjøt-Pedersens forældre var tømrermester Peder Christian Pedersen og Dorothea Skjøt. Han blev tømrersvend 1916, tog afgang fra Teknisk Skole i Aarhus 1916 og gik på Kunstakademiets Arkitektskole i København fra oktober 1920 indtil afgangen i januar 1926, hvorefter han drev egen tegnestue. Undervejs var han på rejse i Frankrig og Grækenland 1924. Han tog navneskift fra Pedersen til Skjøt-Pedersen 11. marts 1927.

Han blev gift 22. marts 1945 i Holte med Eleonora Kirstine Hansen (f. 22. marts 1912 i København), datter af skibsfører Christian Laurits Hansen og Kristine Hansen.

Værker

Sammen med Curt von Lüttichau

  • Villa for skibsreder Arne Schmiegelow, Bernstorffsvej 30, Hellerup (1926-27, haven siden udstykket)
  • Sankt Annæ Plads 5, København, ombygning for Det forenede Oliekompagni (1927)
  • Flere BP-benzintankstationer
  • Forretningsejendom, Østergade 36, København (1929)
  • Ombygning, Østergade 38 (1929)
  • Boligbebyggelsen Tranehusene, Tranegårdsvej 53-69, Hellerup (1930-31)
  • Strandvejen 285, Skodsborg (1941)

Alene

  • Beboelsesejedom, hjørnet af Grundtvigsvej/Henrik Steffens Vej, Frederiksberg (1928)
  • Villa, Vasehøjvej 11, Charlottenlund (1932)
  • Blidah Park, Strandvejen, Hellerup, blok 7-8, 11-12, 16-18, 20-21 (1933-35, under navnet Kooperative Arkitekter, præmieret)
  • Beboelsesejendom, Harsdorffsvej 4 A&B (1934)
  • Slettegården, Dybendalsvej/Tulipanvej/Sallingvej, Vanløse (1933-34)
  • Ringparken, C.F. Richs Vej, Frederiksberg (1934)
  • Jørgenshave, Ordrupvej, Ordrup (1934)
  • Aarhusgaarden, Åboulevarden 41/Frederiksgade 2, Aarhus (1935) [1]
  • Dalhusene, Sallingvej/Dybendalsvej/Vanløse Allé/Åbakkevej, Vanløse (1936-37)
  • Desuden tegninger til sølvtøj og møbler

Kilder

Noter

  1. Weissbach, Heiko (2017). Arkitekturguide Aarhus. ISBN 978-3-86922-562-3
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.