Algade (Roskilde)
Algade er en vej og gågade i Roskilde på Østsjælland. Den går fra Røde Port i øst til Stændertorvet i vest. Gaden er omkring 700 m lang, og de 500 m er gågade fra krydset mellem Sortebrødrestræde og Hestetorvet.
For alternative betydninger, se Algade. (Se også artikler, som begynder med Algade)

Algade har fra middelalderen været byens handelsgade sammen med Skomagergade.[1][2] Gaden ses i Atlas Danicus der blev tegnet og skrevet af Peder Hansen Resen fra 1677.[3] Algade har også heddet Adelgade.[2] I dag er gågaden stadig en stor del af byens detailhandel.[4]
Blandt bygningerne på gaden er Hotel Prindsen, der blev opført i 1880 i historicistisk stil tegnet af arkitekt Ove Petersen. Bygningen blev fredet i 1988.[5] Derudover findes Bryggergården som har været blandt byens absolut største ejendomme. Den har været brandt ned i både 1731 og i 1904, men dele af kælderen stammer muligvis helt tilbage fra 1400-tallet.[6]
Den 1. oktober 2010 en bronzestatue af forfatteren Lise Nørgaard afsløret. Den står ved Sankt Olsgade. Den blev udført af Mette Agerbæk og forestiller Nørgaard, der sidder på en bænk.[7] I 2017 blev den udsat for hærværk, da den blev overhældt med rød maling.[8] Ved Hestetorvet står granitskulpturen Hestebrønden, der blev udstillet i 1945 og udført af Karl Glem.[9]
Galleri
Hotel Prindsen i Algade 13
Bryggergården i Algade 15
Kreativt hus for børn i Algade 31. Oprindeligt blev den bygget i 1901 som klosterforvalterbolig.
Dom Apothek i Algade 52
Skuespiller Ghita Nørby og forfatteren Lise Nørgaard ved afsløringen af statuen af sidstnævnte som står i Algade.
Referencer
- Stændertorvets historie. hedebosti.dk. Hentet 11/11-2019
- Algade. roskildesudvikling.dk. Hentet 12/11-2019
- Torvet / Algade. roskildehistorie.dk. Hentet 11/11-2019
- Velkommen til Roskilde Handel. roskildehandel.dk. Hentet 12/11-2019
- Sag på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside (Webside ikke længere tilgængelig)
- Algade 15 Bryggergården. roskildesudvikling.dk. Hentet 12/11-2019
- Figurative skulpturer - Lise Nørgaard. kunstiroskilde.dk. Hentet 12/11-2019
- Statue af Lise Nørgaard udsat for hærværk. DR. Hentet 12/11-2019
- Vandskulptuer - Hestebrønden. kunstiroskilde.dk. Hentet 12/11-2019