Alkove
Alkoven (fra spansk alcoba som stammer fra arabisk: al- (artikel) og qubbah (القبة), hvælving) er en lukket sengeniche i væggen eller i et vægfast skab med skyde- eller fløjdøre; eller med et forhæng for. En alkove er typisk kortere end nutidige senge, da man før i tiden har anvendt et meget højt hovedleje, så man stort set har siddet op.[1] De er bredere med plads til flere. Alkoven lå ofte mellem stue og køkken.
.jpg.webp)
En alkove med forhæng.
Alkoven kaldes på Fyn indbygget seng, på Bornholm sengehul, på Rømø og Fanø tætseng og i Sydslesvig indelukket seng. Betegnelsen hulseng forekommer også nogle steder jf. Jysk Ordbog.
En alkove kan også være et fritstående sengeskab, altså et møbel. Det forekom i Sverige.
Referencer
- Bolig i tidlig enevælde. Historiefaget.dk. Hentet 28/12-2016
Eksterne henvisninger
- Hulseng Arkiveret 27. marts 2016 hos Wayback Machine i Jysk Ordbog. (Links besøgt januar 2009).
- Alkove i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1915), forfattet af Chr. A. Jensen
- Seng i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1926), forfattet af Chr. A. Jensen
- AntikABC.dk om Alkove, Online leksikon om antikviteter, kunst og kultur. (Link besøgt januar 2009).
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.