Allan Olsen (skuespiller)

Allan Frank Olsen (født 23. marts 1960 i Vangede[1]) er en dansk filmskuespiller. Han er uddannet glarmester og fik sine første filmroller, mens han var i lære.[1]

Der er flere personer med dette navn, se Allan Olsen.
Allan Olsen
Allan Olsen i 1986.
Personlig information
Fulde navn Allan Frank Olsen
Født 23. marts 1960 (64 år)
Vangede, Danmark
Nationalitet Danmark Dansk
Beskæftigelse Skuespiller
Aktive år 1978-nu
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Karriere

Olsen debuterede i 1978 i Mig og Charly af Morten Arnfred og spillede også med i efterfølgeren Charly & Steffen. Han er desuden kendt fra filmatiseringen af Klaus Rifbjergs roman Den kroniske uskyld fra 1958. Han fik Bodilprisen for bedste mandlige hovedrolle i 1980 for hovedrollen som Johnny Larsen i filmen af samme navn.[1]

Han har har også spillet teater og revy, blandt andet i Cirkusrevyen i 1989 og 1991 samt i Mogenstrup-revyen.[1] I 1989-1990 medvirkede han i musicalen Kielgasten med bl.a Kim Larsen.[2]

Allan Olsen levede i en årrække som alkoholiker, og i 1993 vandt han kampen over alkoholen. Han har skrevet tre selvbiografier, heraf en, der specifikt handler om hans alkoholisme.[3]

Han har siden 1995 været gift med Charlotte Breum, de blev gift i Christianskirken i København.[1] I år 2000 adopterede de sammen en dreng fra Vietnam, som de gav navnet Jacob. Allan Olsen har en datter Malou fra et tidligere forhold.[4]

Udvalgt filmografi

Bibliografi

  • Et andet liv (selvbiografi, 2006)
  • Midt i livet (selvbiografi, 2011)
  • Jeg tog en anden vej - 25 år uden alkohol (selvbiografi, 2018, sammen med Anders Houmøller Thomsen)

Referencer

  1. "Allan Olsen". danskefilm.dk. Hentet 25. februar 2018.
  2. Eriksen, Jan (19. marts 2017). "Han spillede Spacy i Midt om natten: Nu fortæller Allan Olsen om tiden med Kim Larsen". B.T. Hentet 25. oktober 2018.
  3. "Allan Olsen". peoplespress.dk. Hentet 25. oktober 2018.
  4. "Fylder rollen som far ud". farmorogborn.dk. 2017. Hentet 25. oktober 2018.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)

Eksterne henvisninger

This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.