Amur
Amur (evenkisk: Тамур, tr. Tamur; russisk: Амур, tr. Amur; kinesisk: 黑龙江; pinyin: Hēilóng Jiāng, dansk: ~ Sorte Drage Flod; manchuisk: 
, tr. Sahaliyan Ula, dansk: ~ Sorte Vand) er en 2.824 km lang[1] flod i det sydøstligste Sibirien. Amur dannes, hvor floden Sjilka fra Jablonovy-bjergene flyder sammen med Argun fra Hinggan-bjergene. Amur danner over en lang strækning grænsen mellem det kinesiske Manchuriet og Rusland, inden den løber mod nord ved Khabarovsk for at udmunde i det Okhotske Hav nær Tatarstrædet.
| Amur russisk: Амур evenkisk: Тамур kinesisk: 黑龙江 pinyin: Hēilóng Jiāng manchuisk: | |
|---|---|
_shore.jpg.webp) Amur ved den russisk kinesiske grænse | |
| Overblik | |
| Lande |
Kina, Rusland  |
| Løber igennem |
Heilongjiang, Amur Oblast, Zabajkalskij kraj, Jødiske autonome oblast, Khabarovsk kraj |
| Geografi | |
| Udspring |
Ved sammenløbet af kildefloderne Argun og Sjilka 53°20′0″N 121°28′53″Ø |
- højde | 305 m.o.h. |
| Udmunding |
Okhotske Hav ved Nikolajevsk-na-Amure 52°59′28″N 141°2′48″Ø |
- højde | 0 m.o.h. |
| Primær kilde |
Onon |
| Fysiske kendetegn | |
| Længde | 2.824[1] km |
| Middelvandføring |
9.819 m³/sek Målested: Komsomolsk-na-Amure 10.800[1] |
- målested | Udmundingen i Okhotske Hav |
| Afvandingsareal | 1.855.000[1] km² |
| Afvandingsområde |
 Rusland• Khabarovsk kraj • Jødiske autonome oblast • Amur oblast  Kina Mongoliet |
 | |
| Amurs afvandingsområde, Amur er fremhævet. | |
|
Information med symbolet hentes fra Wikidata. | |
Amurs flodsystem
Med et afvandingsareal på 1.855.000 km² har Amur det 4. største i Rusland efter Jenisej, Ob og Lena og er verdens 10. længste flodsystem. Amurs flodsystem fra kildefloden Arguns uspring er 4.444 km langt.[1] og omfatter 10.610 floder (hvoraf 1.684 vandløb er kortere end 10 km) og 61.426 søer med et areal på 10 599 km² (herunder stagnerende Torreyskie søer).
Amurs floddal betragtes som tre afsnit: i den øverste del af Amurs løb, til udmundingen af floden Zeja, ca. 880 km, er strømhastigheden 5,3 km/t, i den midterste del af Amurs løb, fra udmundingen af Zeja til udmundingen af Ussuri, ca. 975 km, er strømhastigheden 5,5 km/t, og i den nedre del af Amurs løb, fra udmundingen af Ussuri til Nikolaevsk-on-Amur, ca. 966 km, er strømhastigheden 4,2 km/t.
Regn udgør 75% af den årlige afstrømning fra Amur og sommer- og efterårsregnskyl medfører store udsving i vandstanden, der har væsentlig indflydelse på forholdene i floden og floddalen. Vandstanden i flodlejet stiger op til 10-15 meter i de øverste og midterste dele af floden og op til 6-8 m på den nedre del af Amur. Amur oversvømmer floddalen 4-6 gange årligt i forbindelse med kraftige nedbør. I de midterste og nedre dele af Amur er der observeret oversvømmelser i en brede på op til 10-25 km i op til 70 dage, hvilket kan resultere i delvis oversvømmelse af større byer som Blagovesjtjensk, Khabarovsk. I 1897, 1928 og 1956 var der omfattende oversvømmelser. Efter opførelsen af vandkraftværker på de vigtigste bifloder Zeja, Bureja og Sunkhuatszjan er sommer/efterårs oversvømmelserne i floden og mindre udtalte i den nederste del og øger kun vandstanden med 3-6 m. Amurs øvre løb fryser i begyndelsen af november, den nederste del i slutningen af november. Amur er isfri fra slutningen af april i de nedre dele, i begyndelsen af maj i de øvre. Amur er sejlbar i hele sin længde.
Ved udmundingen af Amur i Okhotske Hav er tidevandet mellem 1,5 og 2,6 m.
Byer
Byerne Blagovesjtjensk, Heihe, Khabarovsk, Amursk, Komsomolsk-na-Amure og Nikolajevsk-na-Amure liggere ved Amur.
Se også
- Amurleopard (Panthera pardus orientalis)
- Amurtiger (Panthera tigris altaica)
- Amur-Korktræ (Phellodendron amurense)
Kilder
- Den store sovjetiske encyklopædi: Амур, (russisk), hentet 7. februar 2015.
