Anatomiske muskeltermer

Brugen af anatomiske muskeltermer har til formål at synliggøre og klassificere muskelgrupperne i forhold til hinanden og deres individuelle funktioner. Udover selve navngivningen af de enkelte muskler, hører der flere elementer til klassifikationen af de anatomiske muskeltermer, blandt andet kroppens placering/drejning (og dermed musklens) eller fra hvilken side man ser musklen (ydre eller indre). [1]

Illustration af musklerne i hoved, ansigt og nakke.


Klassifikation

Der findes 3 typer af muskelvæv i menneskekroppen: Glatte muskler, skeletmuskler og hjertemusklen. [2]

Glatte muskler
Væv fra glatte muskler.

De glatte muskler er ansvarlige for de bevægelser, vi ikke bevidst kan styre, for eksempel i tarmene og mavesækken, omkring blodårene og musklerne til kønsorganerne.

Skeletmuskler
Væv fra skeletmuskler.

Skeletmusklerne, også kaldet de tværstribede muskler, er de muskler vi selv kan kontrollere, for eksempel når vi bevæger os rundt i køkkenet eller dyrker sport. Det er muskelbevægelser, som vi selv bestemmer over og vælger at vi vil udføre. Skeletmusklerne kan deles op i henholdsvis agonist og antagonist, hvilket betyder om den hjælper eller "modarbejder" en bevægelse. [3]

Hjertemusklen
Væv fra hjertemusklen.

Hjertemusklerne hører kun til omkring hjertet og adskiller sig fra de andre muskler, da de fungerer uden nødvendig påvirkning eller stimuli fra omverdenen, og er i sig selv en ufrivillig bevægelse vi ikke kan styre.


Henvisninger
  1. Anatomionline.dk: Department og Dentistry Health, Aarhus University
  2. "Biologi fra Gyldendal - om de tre muskeltyper". Arkiveret fra originalen 20. maj 2017. Hentet 1. juni 2017.
  3. Den Store Danske om ordet Muskel
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.