Andrusjivka astronomiske observatorium

Andrusjivka astronomiske observatorium (ukrainsk: Андрушівська астрономічна обсерваторія, tr. Andrusjivka astronomitjna observatorija) er et privat astronomisk observatorium i den sydlige udkant af byen Andrusjivka, Zjytomyr oblast, Ukraine, cirka 116 km vsv for Kyiv. Det blev grundlagt i 2001 af den ukrainske astronom Jurij Ivasjtjenko,[1] der i øvrigt er født samme dag som Jurij Gagarin blev det første menneske i rummet (12. april 1961), hvorfor hans forældre valgte at give ham det samme navn.[2]

Det “østlige øje”.

Observatoriet har IAU-observatoriekoden A50.[3]

Kendte opdagelser

Pr. september 2012, er mere end 89 asteroider blevet opdaget fra Andrusjivka observatoriet. Heraf har tre fået tildelt officielle navne:

  • (133293) Andrushivka – opdaget den 18. september 2003, er en hovedbælteasteroide, der senere blev opkaldt efter byen (bemærk bynavnet er i engelsk translitteration).
  • (175636) Zvyagel – asteroiden blev opdaget den 17. oktober 2007. Den ukrainske digter Lesia Ukrajnkas fødeby Zvjahel, havde 750 års fødselsdag, og i den anledning valgte man at opkalde asteroiden efter byens historiske navn Zvyahel.[4]
  • (274301) Wikipedia – Opdaget den 25. august 2008. På forslag fra et bestyrelsesmedlem af ukrainsk Wikipedia blev asteroiden opkaldt efter onlineencyklopædien Wikipedia.

Kilder

  1. ukraine-vacation-guide.com, Andrushivka, 30. sept. 2011 Arkiveret 1. november 2011 hos Wayback Machine (engelsk) Hentet 8. marts 2013.
  2. Макуха Андрій (22. januar 2013). "Щоб зрозуміти життя на землі, треба частіше дивитися на небо". День (ukrainsk). No. 10 (3893). Hentet 8. marts 2013.
  3. www.minorplanetcenter.net, List Of Observatory Codes (engelsk) Hentet 8.marts 2013
  4. Schmadel, Lutz D., Dictionary of Minor Planet Names: Addendum to Fifth Edition: 2006 - 2008, August 2009, Springer, p 194, ISBN 978-3-642-01964-7. (engelsk) Hentet 8. marts 2013.

50°0′2.3″N 28°59′51.0″Ø

This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.