Anton von Werner

Anton von Werner (født 9. maj 1843 i Frankfurt an der Oder, død 4. januar 1915 i Berlin) var en preussisk historiemaler.

Anton von Werner
Selvportræt, 1885
Personlig information
Født	Anton Alexander von Werner 9. maj 1843 Frankfurt (Oder), Brandenburg, Tyskland
Død	4. januar 1915 (71 år) Berlin, Tyskland
Gravsted	Alter Zwölf-Apostel-Kirchhof
Bopæl	Frankfurt am Main
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Det Statslige Akademi for Billedkunst i Karlsruhe, Preußische Akademie der Künste, Berliner Akademie der Künste
Elev af	Adolf Des Coudres, Johann Wilhelm Schirmer, August von Kloeber
Medlem af	Kungliga Akademien för de fria konsterna, Forening af Berlin Kunstnere (fra 1871)
Beskæftigelse	Kunstmaler, historiemaler
Fagområde	Historiemaleri
Arbejdsgiver	Universität der Künste Berlin (fra 1875)
Arbejdssted	Berlin
Elever	Carl Sterry[1], Max Koner
Genre	Historiemaleri
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Den røde ørns orden, 1. klasse, Bayerske Maximiliansorden for videnskab og kunst (1887)
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Anton von Werner begyndte sin karriere i året 1857 som lærling, før han i 1860 begyndte at studere ved Berlins Akademie der Künste. For at samle flere indtryk rejste han i 1862 til akademiet i Karlsruhe for at fortsætte uddannelsen der. I 1870 eskalerede konflikten mellem Frankrig og Preussen, og Anton von Werner deltog som soldat i den tysk-franske krig, 27 år gammel. Samme år mødte han første gang kronprins Friedrich Wilhelm. Da han kom tilbage fra felten i 1871 drog han tilbage til Berlin, hvor han boede i Lützowstraße 31. I 1874 flyttede han til en villa i Potsdamer Straße 113, og havde da allerede en etableret position som maler og var forholdsvis velstående. I 1875 blev han direktør for Königliche Hochschule der bildende Künste. Samme år åbnede han et nyt atelier i Karlsbad 21. Han blev generalkommisær for den tyske afdeling i verdensudstillingen i 1895 og senere også formand for Berlins kunstnerforening. Hans æresgrav befinder sig på den gamle Zwölf-Apostel-Kirchhof i Berlin-Schöneberg.

Anton von Werners mest kendt værk er "Die Proklamation des Deutschen Kaiserreiches", hvor motivet er fra Spejlsalen i Versailles, hvor det tyske kejserrige udråbtes til de tyske fyrsters sabelhilsen. Slottet Versailles var hovedkvarter for de preussiske styrker i Frankrig under den tysk-franske krig, og frem til Frankrig havde betalt de pålagte krigsskadeserstatninger.