Armeemarschsammlung

Under betegnelsen Armeemarschsammlung (Hærmarch-samlingen – egentlig: Die Königlich Preußische Armeemarsch-Sammlung; Den Kongelige Preussiske Hærmarch-Samling) forstås det grundlæggende katalogværk over tyske militære marcher. Grundlaget for etableringen af denne oversigt kan findes i et tilsvarende dekret udstedt af den preussiske konge Frederik Vilhelm 3. i 1817.

Hærmarch-samlingen indeholder udover preusssiske marcher også østrigske og russiske marcher, og er desuden inddelt i tre undersamlinger, hvor marcherne inddeles efter benyttelse og formål, og disse undergrupperinger angives med romerske tal.

  • Samling I: Langsomme marcher for fodfolk (115 marcher)
  • Samling II: Parademarcher for fodfolk (269 marcher)
  • Samling III: Kavalerimarcher (149 marcher)

(Note: Antallet af ovenstående marcher stemmer ikke overens med det seneste antal i oversigten, da der i hver samling også findes underordnede værker.).

Alle marcher, der er optaget i Hærmarch-samlingen, har et officielt nummer der består af et romersk tal (samling) og et arabisk tal (listenummer i samlingen). Det er desuden muligt, at en march ikke kun er optaget i en samling.


MusikSpire
Denne musikartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.