Arnela Muminović
Arnela Muminović (født 14. januar 1988[1]) er en dansk fodboldspiller og sportsjournalist. Hun er fodboldkommentator og ekspert for DR og kommenterer kampe ved VM og EM-slutrunder for både mænd og kvinder.
| Arnela Muminović | |||
|---|---|---|---|
| Personlig information | |||
| Fulde navn | Arnela Muminović | ||
| Født |
14. januar 1988 (36 år) | ||
| Statsborger |
Danmark | ||
| Ungdom | |||
| Kjellerup | |||
| Seniorkarriere* | |||
| År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
| Team Viborg | |||
| – | Sundby | ||
| Landshold | |||
| 2005 | Danmark U/17 | 6 | (5) |
| 2004-2006 | Danmark U/19 | 6 | (1) |
|
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga.
Information med symbolet † Kampe (mål). | |||
Muminović stammer fra Bosnien og kom til Danmark som 4-årig flygtning.[2] Hun boede 3 år på asylcenter ved Hald Ege, hvor hun blandt andet spillede fodbold.[2] Fra Muminović var 8 til 11 år boede hun i Kjellerup, og der gik hun i klasse med den senere Superliga-spiller Rasmus Festersen.[3] Muminović spillede klubfodbold i Team Viborg som angriber,[4][1][2] og spiller nu for Sundby Boldklub.[5] Hun har spillet flere U17-landsholds- og U19-landsholdskampe, hvor hun i alt har scoret 6 mål.[1] Som 18-årig pådrog hun sig en korsbåndskade, der holdt hende ude fra fodbold i to år.[2]
Muminović har en uddannelse fra Danmarks Journalisthøjskole. Hun var journalistpraktikant på TV3 Sport 2012–2013, og siden december 2014 har hun skrevet som freelance sportsjournalist for Ekstra Bladet.[6] Derudover har Muminović været fodboldkommentator for Eurosport til Bundesliga Women[1] og fodboldanalytiker for DR i forbindelse med mændenes Europamesterskab i 2016. Her var hun DR's første kvindelige fodboldanalytiker for mændenes EM,[2] og Henrik Palle skrev i Politiken at hun i den rolle var "indsigtsfuld, kompetent og velformuleret".[7] Hun optrådte også som ekspert på DR1 i forbindelse med mændenes fodbold VM i 2018. Hun fungerer til dagligt som journalist og kommentator for DR Sporten.
Referencer
- "Arnela Muminovic". DBU.
- "Ugens gæst: Arnela Muminovic". DR. (Webside ikke længere tilgængelig)
- Morten Hallstrøm (6. juli 2016). "Arnela lærte at spille fodbold i Kjellerup". Midtjyllands Avis.
- Lasse Højsgaard (26. september 2013). "»Jeg er helt vild med …«". Journalisten.
- Jørgen Skadhede (27. juni 2016). "»Fordi jeg er kvinde, bliver hvert af mine ord vendt og drejet«". Journalisten.
- Henrik Palle (21. juni 2016). "Mænd, der hader kommentatorkvinder, skulle tage at lukke røven". Politiken.
Eksterne henvisninger
- Arnela Muminovićs spillerprofil i DBU's Landsholdsdatabase
- Arnela Muminovićs profil på WorldFootball.net (engelsk)
- Arnela Muminovićs spillerprofil på Soccerdonna.de (tysk)
- Arnela Muminovićs spillerprofil på Soccerway (engelsk)