Arrestation af Putin (film)
Arrestation af Putin: en rapport fra domstolen (Арест Владимира Путина: репортаж из зала суда) er en parodisk kortfilm fra 2012, ved den russiske video publishing group "Lancelot". Oprindelig postet på YouTube, den 13. februar 2012.
| Arrestation af Putin | |
|---|---|
| Overblik | |
| Originaltitel | Арест Владимира Путина: репортаж из зала суда |
| Dansk titel | Arrestation af Putin: en rapport fra domstolen |
| Genre | Mockumentary; parodi |
| Produceret af | Video publishing group Lancelot |
| Udgivelsesdato | 13. februar 2012 |
| Oprindelsesland | Rusland |
| Links | |
| Den originale film med engelske undertekster | |
|
Information med symbolet | |
Filmen er en mockumentary, der har indsat filmoptagelser af oligarken Mikhail Khodorkovskij med den russiske præsident Vladimir Putins ansigt.
Handling
Filmen viser Putin bag tremmer, hvor han anklages for korruption i stor stil. Optagelserne er fra Mikhail Khodorkovskijs egen rettergang ved de russiske domstole. Putins svar er fra optagelser i forbindelse med Den russiske folketælling 2010.[1] Khodorkovskij er i dag russisk systemkritiker, bosiddende i London.
Filmen gik viralt fra sin præmiere, med 3 millioner gengivelser inden for 3 dage. Per juni 2020 er den blevet set 13 millioner gange på YouTube, hvor den primo 2022 har over 20.000 kommentarer.
Russiske Putinsupportere lavede modvideoen "Rusland uden Putin – Rusland uden en fremtid" samme år,[2] der spiller på den russiske oppositions protestomkvæd "Rusland uden Putin".
Referencer
- Fake Putin arrest video becomes online hit (16. februar 2012). Yahoo! News.
- Flock, Elizabeth (17. februar 2012). Putin fake arrest video resonates with Russians. Washington Post.
Eksterne referencer
- Den originale film med engelske undertitler: YouTube.