Arthur Gore
Arthur William Charles Wentworth Gore (2. januar 1868 i Lyndhurst, England – 1. december 1928 i Kensington, England) var en tennisspiller fra Storbritannien. Gore vandt to OL-guldmedaljer ved de olympiske lege i 1908 i London, hvor han sejrede i både herresingle og herredouble (sammen med Herbert Barrett) i den indendørs tennisturnering. Han vandt endvidere fire Wimbledon-titler, heraf tre i herresingle i 1901, 1908 og 1909, og med sejren som 41-årig i 1909 er han stadig indehaver af rekorden som den ældste vinder af Wimbledon-mesterskabernes herresingletitel.[2] Tre år senere nåede Gore igen frem til Wimbledon-finalen i herresingle, og han er derfor også indehaver af rekorden som den ældste finalist (44 år) i den turnering. På trods af sine mange triumfer er det egentlig længden på hans karriere, der placerer Gore blandt tennislegenderne. Eksempelvis deltog han i samtlige Wimbledon-mesterskaber fra 1888 til 1922 og spillede sit sidste Wimbledon-mesterskab som 59-årig i 1927.[3]
| Arthur Gore | |
|---|---|
![]() | |
| Fulde navn | Arthur William Charles Wentworth Gore |
| Nationalitet |
|
| Født |
2. januar 1868 Lyndhurst, England, Storbritannien |
| Død |
1. december 1928 (60 år) Kensington, England, Storbritannien |
| Håndethed | Højrehåndet |
| Karriere indledt | 1888 |
| Karriere slut | 1922 |
| Tennis Hall of Fame |
Optaget 2006 Profilside på tennisfame.com |
| SINGLE | |
| Titler | 34 |
| Bedste rangering | Nr. 1 (1901)[1] |
| Bedste grand slam-resultater | |
| Wimbledon | Vinder 1901, 1908, 1909 |
| US Open | Semifinalist 1900 |
| Andre resultater | |
| VM på hardcourt | Anden runde 1912, 1914 |
| Indendørs-VM | Første runde 1921 |
| Olympiske Lege | Guld 1908 (indendørs) |
| DOUBLE | |
| Bedste grand slam-resultater | |
| Wimbledon | Vinder 1909 |
| Andre resultater | |
| Olympiske Lege | Guld 1908 (indendørs) |
| MIXED DOUBLE | |
| Bedste grand slam-resultater | |
| Wimbledon | Anden runde 1913, 1922 |
| HOLD | |
| Davis Cup | Vinder 1912 |
| Medaljeoversigt | ||
|---|---|---|
| Tennis | ||
| Guld | London 1908 | Herresingle (indendørs) |
| Guld | London 1908 | Herredouble (indendørs) |
Gores første større titel var singletitlen i Scottish Championships i 1892, og han forsvarende med held titlen i udfordringsrunden i 1893.[4] I 1900 vandt Arthure Gore tre gange over Laurie Doherty (i Dublin, Beckenham og Wimbledon) og blev belønnet med kaptajnrollen for Storbritanniens første Davis Cup-hold i 1900. Gore var også med på briternes Davis Cup-hold i 1907 samt i 1912, hvor holdet vandt titlen.
Han vandt singletitlen i Kent Championships to gange – i 1900 ved at besejre Harold Mahoney i finalen, og i 1906 mod A.L. Bentley. I 1900 og 1908 vandt han singletitlen i British Covered Court Championships, der blev spillet i Queen's Club i London – i 1908 ved at besejre newzealænderen Anthony Wilding i udfordringsrunden i fire sæt.[5] Han deltog også i indendørsturneringen ved de olympiske lege i 1912, hvor han nåede til kvartfinalen i herresingle og tabte i bronzekampen i herredouble.
Gore blev valgt ind i International Tennis Hall of Fame i 2006.
Kilder / eksterne henvisninger
- Arthur Gores profil på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
- Arthur Gores profil på Olympedia (engelsk)
- Arthur Gores profil hos ATP World Tour (engelsk)
- Arthur Gores profil hos ITF Tennis (engelsk)
- Arthur Gores profil hos Davis Cup (engelsk)
- Arthur Gores profil hos International Tennis Hall of Fame (engelsk)
- Arthur Gores profil hos ITF Tennis (engelsk)
- Tennis Archives - Arthur William Charles (Wentworth) Gore Arkiveret 12. september 2012 hos Wayback Machine (engelsk)
Noter
- Mazak, Karoly (2010). The Concise History of Tennis, p. 29.
- "Wimbledon Men's Trivia". all-about-tennis.com. Hentet 8. juli 2012.
- "Arthur Gore Olympic Results". sports-reference.com. Arkiveret fra originalen 7. januar 2011. Hentet 2013-05-15.
- Robertson, George (1995). Tennis in Scotland : 100 Years of the Scottish Lawn Tennis Association, 1895-1995. Edinburgh: SLTA. s. 269. ISBN 095257540X.
- "COVERED COURT TENNIS". The Advertiser (Adelaide, SA : 1889 - 1931). Adelaide, SA: National Library of Australia. 7. maj 1908. s. 7.
