Astrofysik

Astrofysik er den gren af den astronomiske videnskab, som omhandler universets fysik.

Infrarødt billede af område i Universet, hvor stjernedannelse er særlig aktiv (de lyse områder i billedet).

Astrofysik er en meget bred videnskabsgren, som omfatter himmellegemers karakteristika (egenskaber), så som mekanik, statistisk mekanik, termodynamik, relativitetsteori, atomfysik, partikelfysik, kvantemekanik, væskedynamik (Fluid Dynamics), plasmafysik, optisk fysik, temperatur, tryk, luminositet (lysstyrke), størrelser, masse, massefylde, energikilder, kemisk sammensætning, samt en del andre emner. En af de mest kendte astrofysiske fomularer er E=mc². Denne beskriver sammenhægngen mellem energi og masse. Dette matematiske gennembrud blev fundet af kongen af astrofysik, Albert Einstein.

Astrofysik udgør de(n) væsentligste del(e) af moderne astronomisk forskning.

Astronomiske massefylder

Her er en tabel over astronomiske massefylder:

"Eksotiske" stoffermassefylde (× 1.000 kg/m³ eller g/cm³)
Hypotetisk maximons middelmassefylde3,6 · 1093
Sort huls middelmassefylde (1 kilogram, anvender Schwarzschild-radius)7,3 · 1076
Kvarkstjernes middelmassefylde6,53 · 1015 (?)
Neutronstjernes middelmassefylde9,1 · 1013 — 2 · 1015 typisk 7 · 1014
Atomkerne(2,2–3,6) · 1014
Sort huls middelmassefylde (10 solmasser, anvender Schwarzschild-radius)1,8 · 1014
Hvid dværgs middelmassefylde105–109, typisk 107
Brun dværgs middelmassefyldetypisk 106
Jordens middelmassefylde5,515–5,519
Solens middelmassefylde1,4
Sort huls middelmassefylde (1 milliard solmasser, anvender Schwarzschild-radius)0,018 (mindre massefylde end vand!)

Kilder/referencer

Se også

AstronomiSpire
Denne artikel om astronomi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.