Bånddiagram

Et bånddiagram (også kendt som Richardson-diagram eller engelsk ribbon diagram) er en 3D-skematisk repræsentation af proteinstruktur og er i dag en af de mest anvendte metoder for proteinafbildning. α-helicer vises som vindede bånd (spiraler) eller som cylindre, β-strenge som flade pile og tråde for turns og tilfældige andre strukturer. Polypeptidkædens retning kan indikeres af en farverampe langs med båndet.[1]

Humant glyoxalase I vist som bånddiagram. En oversigt over de forskellige motiver benyttet i bånddiagrammer er vist i skemaet herunder.

Bånddiagrammer er simple, men anvedelige, når den basale rummelige struktur skal afbilledes. Metoden har med held portrætteret den overordnede organisering af proteinstruktur, der afspejler 3-dimensionelle oplysninger, og giver mulighed for bedre forståelse af et komplekst objekt for strukturelle biologer.

Motiver i bånddiagrammer

Sekundær struktur
α-Helicer Cylindriske spiralbånd
β-Strenge Pile med tykkelse på omkring en fjerdel af deres vidde, der viser retning og twist for fladen fra amino- til carboxyenden
Loops og diverse
Ikke-gentagne loops Runde reb der er tykkere i forgrunden og tyndere bagmod.
Junctions mellem loops og helicer Runde reb der gradvist flader ud til et tyndt helisk bånd.
Andre motiver
Polypeptidretning,

NH2- og COOH-terminaler

Små pile i én eller begge ender eller ved hjælp af bogstaver. For β-plader er pilens retning nok. I dag angives retningen af polypeptidkæden ofte indikeret af en farverampe.
Disulfidbindinger Sammenlænket SS-symbol eller et zigzag, som et lynsymbol
Prostetiske grupper eller inhibitorer Molekylemodeller.
Metalioner Kugler.
Skygge og farver Skygge eller farver tilføjer dimensionalitet til diagrammet. Generelt er motiverne i forgrunden mørkest, mens det bliver lysere og mindre kontrast bagtil.

Referencer

  1. "Thomas J. Smith". Arkiveret fra originalen 28. marts 2002. Hentet 12. august 2008.
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.