Bahá’u’lláh

Bahá’u’lláh (fødselsnavn Mírzá Ḥusayn-ʻAlí Núrí), (født 12. november 1817, død 29. maj 1892) var profet-grundlæggeren af Bahá'í-troen. Han blev født i en aristokratisk familie i Iran og blev forvist på grund af sin tilslutning til den messianske Bábí-troen. I 1863, i Irak, annoncerede han første gang sit krav på en åbenbaring fra Gud, og tilbragte resten af sit liv i fangeskab i det osmanniske imperium. Hans lære kredsede om principperne om enhed i forskellighed og religiøs fornyelse, og spændte fra moralsk og åndelig udvikling til global regeringsførelse.[1]

Bahá’u’lláh
Baháʼu'lláh i 1868
Personlig information
Kæle/øgenavn	Bahá'u'lláh, بهاء الله
Født	حسین‌علی نوری 12. november 1817 Teheran, Iran
Død	palestine Akko, Palestine
Dødsårsag	Feber
Gravsted	Bahjí, Israel
Nationalitet	Iransk
Bopæl	Teheran
Far	Mírzá `Abbás Núrí
Søskende	Mírzá Músá, Subh-i-Azal
Ægtefæller	Ásíyih Khánum, Fatimih Khánum, Gawhar Khanum
Børn	Furughiyyih, Mírzá Mihdí, Abdul Baha, Díyá'u'lláh, Mírzá Muhammad `Alí, Mirza Badi'u'llah Effendí, Bahiyyih Khánum
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Gudsmanifestation, profet
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Bahá'u'lláhs fængsel i Akko

Bahá'u'lláh skrev mindst 1.500 breve, nogle af dem i boglængde, som er blevet oversat til mindst 802 sprog.[2] Nogle bemærkelsesværdige eksempler omfatter De skjulte ord , Vishedens Bog og Kitáb-i-Aqdas. Mens nogle læresætninger er mystiske og omhandler Guds natur og sjælens fremskridt, adresserer andre samfundets behov, hans tilhængeres religiøse forpligtelser og strukturen af bahá'í-institutioner.[3] Han betragtede mennesker som grundlæggende åndelige væsener og opfordrede individer til at udvikle guddommelige dyder og fremme samfundets materielle og åndelige fremskridt.[4]