Baltazar Mathias Keilhau
Baltazar Mathias Keilhau (født 2. november 1797 i Birid, død 1. januar 1858 i Kristiania) var en norsk geolog.
| Baltazar Mathias Keilhau | |
|---|---|
|
1857 | |
| Personlig information | |
| Født |
2. november 1797 Biri, Norge |
| Død |
1. januar 1858 (60 år) Christiania, Norge |
| Bopæl |
Biri |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Universitetet i Oslo |
| Medlem af |
Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab, Kungliga Vetenskapsakademien |
| Beskæftigelse |
Professor, geolog |
| Fagområde |
Geologi |
| Arbejdsgiver |
Universitetet i Oslo |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Ridder af Sankt Olavs Orden, riddare av 1. klass av Nordstjärneorden |
|
Information med symbolet | |
Keilhau var den første student, som tog mineralogisk eksamen ved Universitetet i Oslo (1821).
Allerede tidlig færdedes han rundt om i Norges dengang endnu ukendte fjeldtrakter, og sammen med Chr. Boeck »opdagede« han Jotunheimen i 1820. Efter at have taget praktisk bjergeksamen på Kongsberg i 1823 drog Keihau ud på studierejser (1824—25) til Berlin, Freiberg, Böhmen, Schweiz og Frankrig og blev ved sin hjemkomst lektor i Bjergvidenskab 1826 »med Forpligtelse til at foretage videnskabelige Rejser i Fædrelandets mindre undersøgte Egne«.
Kilder
- Keilhau, Baltazar Mathias i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1922)
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.
