Banisteriopsis caapi

Banisteriopsis caapi er en sydamerikansk lian i plantefamilien Malpighiaceae. Den bruges som en af ingredienserne i ayahuasca, et dekokt med en psykoaktiv virkning som bruges af oprindelige folk i regnskoven i Amazonas.

Banisteriopsis caapi
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Division Magnoliophyta (Dækfrøede)
Klasse Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden Malpighiales (Barbadoskirsebær-ordenen)
Familie Malpighiaceae (Barbadoskirsebær-familien)
Slægt Banisteriopsis
Art B. caapi
Videnskabeligt artsnavn
Banisteriopsis caapi
(Spruce ex Griseb.) C.V.Morton[1]
Synonymer
List
    • Banisteria caapi Spruce ex Griseb.
    • Banisteria inebrians (C.V.Morton) J.F.Macbr.
    • Banisteria quitensis Nied.
    • Banisteriopsis inebrians Morton
    • Banisteriopsis quitensis (Nied.) Morton
[2]
Hjælp til læsning af taksobokse

Beskrivelse

Banisteriopsis caapi er en stor lian med karakteristiske 12-14 mm hvide eller lyserøde blomster. Den blomstrer oftest i januar, men er kendt for at blomstre sjældent. Den ligner Banisteriopsis membranifolia og Banisteriopsis muricata, som er i samme planteslægt.[3]

Blomster

Stænglerne som snor sig om andre planter, kan blive op til 30 m lange.[4]

Indholdsstoffer

Alkaloider

Planten indeholder følgende harmala-alkaloider:

  • Harmin, 0.31–8.43 %[5]
  • Harmalin, 0.03–0.83 %[5]
  • Tetrahydroharmin, 0.05–2.94 %[5]

Disse alkaloider hæmmer virkningen af enzymet monoamino-oxidase (MAO), som normalt ville nedbryde det psykedeliske stof N,N-dimethyltryptamin (DMT) hvis det indtages mundtligt. Da drikken ayahuasca indeholder både disse alkaloider fra Banisteriopsis caapi og DMT, som kommer fra bladene af chakruna-busken (psychotria viridis), betyder det at DMT ikke nedbrydes ved indtagelsen, men kan optages i kroppen.[6]

Alkaloiderne er til stede i alle dele af planten.[3]

Polyfenoler

Banisteriopsis caapi indeholder også polyfenolerne Proanthocyanidin, epicatechin og Procyanidin B2 som har virker som antioxidanter.[7]

Historie

Den første omtale af planten blandt europæere kom fra spanske og portugisiske opdagelsesrejsende og missionærer, der besøgte Sydamerika i det 1700-tallet, og beskrev ayahuasca som "djævelsk" og "farligt".[8]

Banisteriopsis caapi blev først beskrevet videnskabeligt i 1851 af den engelske botaniker Richard Spruce, en engelsk botaniker. Han observerede, hvordan guahibo-folket i Venezuela tyggede barken af planten i stedet for at brygge den som en drik[.[9]

Patent

Banisteriopsis caapi var genstand for en patentstrid mellem den amerikanske iværksætter Loren Miller og Det Koordinerende organ for Oprindelige Folks Organisationer i Amazonasbækkenet (Coordinating Body of Indigenous Organizations of the Amazon Basin, COICA). I 1986 fik Miller et amerikansk patent på en varietet af B. caapi.[10] COICA hævdede, at patentet var ugyldigt, fordi Millers varietet tidligere var blevet beskrevet i University of Michigans herbarium og derfor hverken var ny eller unikt.[11] Patentet blev underkendt i 1999, men blev genetableret i 2001 af United States Patent and Trademark Office, fordi loven på det tidspunkt, hvor patentet blev udstedt, ikke gav en tredjepart som COICA ret til at gøre indsigelse. Patentet udløb i 2003.

Referencer

  1. "Banisteriopsis caapi". Germplasm Resources Information Network (GRIN). Agricultural Research Service (ARS), United States Department of Agriculture (USDA). Hentet 15. december 2017.
  2. "Banisteriopsis caapi (Spruce ex Griseb.) Morton". Plants of the World Online. Board of Trustees of the Royal Botanic Gardens, Kew. 2017. Hentet 18. december 2020.
  3. Rätsch, Christian (2005). The Encyclopedia of Psychoactive Plants: Ethnopharmacology and Its Applications. Inner Traditions/Bear. ISBN 9780892819782.
  4. "Banisteriopsis caapi". theferns.info.
  5. Callaway, J. C.; Brito, Glacus S.; Neves, Edison S. (juni 2005). "Phytochemical analyses of Banisteriopsis caapi and Psychotria viridis". Journal of Psychoactive Drugs. 37 (2): 145-150. doi:10.1080/02791072.2005.10399795. PMID 16149327. S2CID 30736017. publikation ikke for alle - bag betalingsmur
  6. Laya K. Pätzold, "Ayahuasca - fra et videnskabeligt perspektiv", indput.dk, Foreningen Indput (frivillig forening på Institut for Psykologi, Københavns Universitet)
  7. Wang, Y. H.; Samoylenko, V.; Tekwani, B. L.; Khan, I. A.; Miller, L. S.; Chaurasiya, N. D.; Rahman, M. M.; Tripathi, L. M.; Khan, S. I.; Joshi, V. C.; Wigger, F. T.; Muhammad, I. (2010). "Composition, Standardization and Chemical Profiling of Banisteriopsis caapi, a Plant for the Treatment of Neurodegenerative Disorders Relevant to Parkinson's Disease". Journal of Ethnopharmacology. 128 (3): 662-671. doi:10.1016/j.jep.2010.02.013. PMC 2878139. PMID 20219660.
  8. "When and how was Ayahuasca discovered by the world outside the Amazon?". 4. maj 2008.
  9. Schultes, Richard Evans (1977). Hallucinogenic Plants. Golden Press. ISBN 0-307-24362-1.
  10. U.S. Patent PP5751
  11. "Situation of the patent for Ayahuasca". 7. juli 2003. Arkiveret fra originalen 21. april 2011. Hentet 10. juni 2011.
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.