Benedicte Brummer

Virke

Hun var datter af maleren og billedhuggeren Henrik Olrik og Hermina Valentiner og blev uddannet hos Tycho Jessen 1900-02 og senere hos Ludvig Find og J.F. Willumsen. Hun lærte gobelinvævning af søsteren Dagmar Olrik og var elev hos Lucien Simon og Jacques-Émile Blanche, Paris 1904-05, gik på N.V. og Bertha Dorphs Malerskole 1908-09 og slutteligt i Kunstakademiets dekorationsklasse november 1909 med særlig tilladelse til at studere al freskoteknik. Hun besøgte Italien 1900, Paris 1904-05 og var senere med sin mand på mange rejser bl.a. til Italien. Hun arbejdede under Dagmar Olriks og Lorenz Frølichs ledelse på Københavns Rådhus' vævestue 1902-10. I 1925 modtog Brummer bronzemedalje for gobelintegninger ved verdensudstillingen i Paris.

Hun malede hovedsageligt landskaber fra Nordsjælland, Fredensborg, Hellebæk, Skotterup og Bøllemosen.

Hun blev gift 8. april 1910 på Frederiksberg med arkitekt Carl Brummer, søn af forpagter Hans Frederik Brummer og Ida Amalie Christensen.

Hun er sammen med sin mand begravet på Gentofte Kirkegård.

Udstillinger

Værker

Kilder

Eksterne henvisninger

This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.