Benjamin Vogt
Paul Benjamin Vogt (født 16. maj 1863 i Kristiansand, død 1. januar 1947) var en norsk politiker og diplomat, søn af statsråd Nils Vogt, bror til publicisten Nils Vogt.
| Benjamin Vogt | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
16. maj 1863 Kristiansand, Norge |
| Død |
1. januar 1947 (83 år) Oslo, Norge |
| Politisk parti |
Høyre |
| Far |
Niels Petersen Vogt |
| Søskende |
Nils Vogt, Arne Vogt |
| Barn |
Leiken Schjelderup |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Oslo katedralskole |
| Beskæftigelse |
Advokat, politiker, redaktør |
| Arbejdssted |
Oslo |
|
Information med symbolet | |
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Efter at have taget juridisk eksamen 1885 var han (1886—april 1892) redaktør af Christianssands Tidende, derefter (1892—97) sekretær i det konservative centralstyre i Kristiania, og i årene 1898 og 1899 politisk redaktør af Morgenbladet. Han var i hele denne tid meget virksom som politisk forfatter i dagspressen og som taler ved politiske møder.
Efter nogle års praksis som overretssagfører i Kristiania udnævntes han oktober 1903 til statsråd (Ministeriet Hagerup-Ibsen) og var i det følgende år medlem af statsrådafdelingen i Stockholm, derefter chef for Handelsdepartementet og Revisionsdepartementet, indtil han fratrådte marts 1905.
Han var en af Norges delegerede ved Karlstad-forhandlingerne i september samme år. 1906 udnævntes han til Norges gesandt i Stockholm, var 1907—09 medlem af den norsk-svenske renbejtekommission og forflyttedes til London fra 7. maj 1910, hvor han forblev til 1934.
.jpg.webp)