Bent Roland Hansen

Bent Roland Hansen (6. juli 1948 - 21. oktober 2011) var en dansk ishockeymålmand.

Bent Roland Hansen spillede næsten hele sin karriere for Gladsaxe Skøjteløber-Forening, med hvem han vandt Danmarksmesterskabet i ishockey fem gange fra 1967 til 1975. I 1972 skiftede han sammen med Jesper Hviid til Allsvenskan-klubben Gislaveds SK, hvor han spillede en enkelt sæson, men på den tid var det ikke almindeligt med danske spillere i svensk ishockey.

Han fik VM-debut på seniorlandsholdet som 17-årig, blot tre år efter at han var begyndt at spille ishockey, og han blev den første dansker, der opnåede 100 landskampe.

Gladsaxe-målmanden blev kåret til årets spiller to gange: i sæsonerne 1968-69 og 1974-75. Da B.T. i 2006 kårede alletiders danske landshold, blev Bent Roland Hansen valgt som målmand foran kapaciteter som George Galbraith, Jan "Sild" Jensen og Peter Hirsch.

I 2016 blev Bent Roland Hansen optaget i Danmarks Ishockey Unions Hall of Fame.[1]

Kilder

Noter

  1. "Gladsaxe Ishockey - Bent Roland Hansen medlem af Hall of Fame (13. juni 2016)". Arkiveret fra originalen 10. november 2016. Hentet 19. september 2016.
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.