Bergsøysundbroen
![]() Bergsøysundbroen set fra Aspøya | |
| Karakteristika | |
| Design | Flydebro |
| Total længde | 931 m |
| Største spænd | 105,7 m |
| Antal spænd | 7 |
| Gennemsejlings- højde | 6 m |
| Historie | |
| Teknisk design | Johs. Holt A.S og Veritec |
| Opført af | Statens vegvesen |
| Fremstillet af | Møre og Romsdal NC, Aker Verdal |
| Anlægs- omkostninger | 277.4 mill.kr |
Bergsøysundbroen er en flydebro, som krydser Bergsøysundet mellem Aspøya og Bergsøya i Møre og Romsdal fylke i Norge.
Den blev åbnet i 1992 og er en del af «KRIFAST» – fastlandsforbindelsen til Kristiansund. Broen er i dag en del af riksvei 70 og Europavej E39.
Brooverbygningen består af et stålgitterværk med rørknudepunkter. Selve brobanen består af stålplader. Pontonerne er bygget i letbeton LC55.
Broen er udstyret med konstant overvågning, bl.a. til registrering af lækage i pontonerne, bølgetilstand, tidevand og broens bevægelser. Målingerne overføres direkte til en overvågningscentral.
Bergsøysundbroen blev i 2002 foreslået fredet i Nasjonal verneplan for veger, bruer og vegrelaterte kulturminner.[1] Riksantikvaren fredede broen 17. april 2008.[2]

Referencer
- Nasjonal verneplan for veger, bruer og vegrelaterte kulturminner Arkiveret 30. oktober 2007 hos Wayback Machine (se afsnit om Bergsøysundet bro)
- Riksantikvaren: Forskrift om fredning av broer i Statens vegvesens eie
