Berninapasset

Berninapasset (2.328 m.o.h.[4]) (italiensk: Passo del Bernina) er et højt bjergpas i Bernina-kæden af Alperne i kanton Graubünden i Schweiz. Det forbinder St. Moritz i Engadindalen med det ligeledes schweiziske, italiensk-talende Val Poschiavo, som ender i den Italienske by Tirano i Valtellina.


Berninapasset
Passo del Bernina
Berninapass
Bernina Pass
Udsigt fra toppen af passet i retning mod Pontresina, Schweiz
Højde 2.328 m.o.h.[1]
Længde 37 km[2]
Krydses af Schweiziske landevej 29[3]
Sted Bernina Alperne i Schweiz Schweiz
Kæde Alperne
Koordinater 46°24.744′N 10°1.71′Ø
Berninapasset ligger i Schweiz
Berninapasset
Berninapasset
Tværsnit af Berninapas-vejen fra Samedan til Poschiavo

Berninapasset krydses af vej og tog. Turisttoget Bernina Express kører året rundt mellem Chur og Tirano.[5] Toget krydser passet vest for vejen ved 2.253[5] meter ved Ospizio Bernina.[5] Det er den højeste almindelige jernbanerute i Europa.[5]

Navnemæssigt må man ikke forveksle Berninapasset med San Bernardinopasset eller med det store Store Sankt Bernhard pas såvel det lille Lille Sankt Bernhard pas begge beliggende i den vestlige del af de vestlige alper.

Galleri
  • Vej og togbane på Bernina
    Vej og togbane på Bernina
  • Vejpassets højeste sted
    Vejpassets højeste sted
  • Bernina Express undervejs
    Bernina Express undervejs
  • Piz Palue 3.901 m.o.h.
    Piz Palue 3.901 m.o.h.
  • Lago Bianco
    Lago Bianco[6]
  • Bernina Express på Bernina Bahn
    Bernina Express på Bernina Bahn

Historie

Anlæggelsen af vejen begyndte i 1842. Chef for ingeniørarbejdet var Rudolf Albertini (1821-1896) fra Zuoz. Arbejdet blev færdigt i 1865, og et hospice i en højde på 2.307 meter (7.569 ft) blev også åbnet. Sidenhen er vejen blevet gjort bredere flere gange. Siden 1965 har vejen været åben hele året, selv om der er sne i 8 måneder. Dette gør Berninapasset til et af de højeste pas i Alperne, der er farbart året rundt.

Passet var en vigtig handelsrute over Alperne i middelalderen. I 1410 blev flere lokalsamfund nord og syd af passet enige om at arbejde sammen for at opretholde det. I 1512 blev den første vej over passet nævnt. Berninatrafikken nåede sit højdepunkt i midten af det 16. århundrede, efter Frankrig i 1548 havde etableret en posttjeneste mellem Chur og Aprica for at holde kontakten med Venedig sikker og hurtig.[7] Med åbningen af den nye Markusstrasse fra Bergamo til Morbegno i 1593, med fortsættelse over Splügenpasset, mistede Bernina-trafikken sin betydning.[7]

Kildehenvisninger
  1. "alpen-paesse.ch". Hentet 16. maj 2019.
  2. "alpen-paesse.ch, Technische daten Berninappass PDF". Arkiveret fra originalen 25. maj 2019. Hentet 25. maj 2019.
  3. "Google Maps, Berninapasset". Hentet 15. maj 2019.
  4. "alpen-paesse.ch". Hentet 17. maj 2019.
  5. "myswissalps.com, berninaexpress". Hentet 16. maj 2019.
  6. "Google Earth". Hentet 16. maj 2019.
  7. "hls-dhs-dss.ch/textes". Hentet 16. maj 2019.

Eksterne henvisninger
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.