Billedforbud

Billedforbud eller anikonisme er et religiøst forbud mod billeddyrkelse.[1] Et billedforbud har været et vigtigt element i de fleste store religioner. Det findes i jødedommen, i (især den tidlige) kristendom og i dag ikke mindst indenfor islam. I kristendommen i dag er der billedforbud i bl.a. calvinisme, reformerte kirke og den ortodokse kirke.

Middelalderlige skakbrikker - de nonfigurative brikker til højre er arabiske.
Brikkerne er i Nationalmuseet

Billedforbud i religionerne

Et billedforbud har været et grundlæggende element i de fleste store religioner.[2] Apostlen Paulus afviste som andre af samtidens kristne gudebilleder. Hos de tidlige kristne var billedforbudet til dels begrundet i det andet af de 10 bud, der forbyder gudebilleder. Billeder mødte modstand i den kristne tradition fra antikken op til byzantisk tid og Reformationen.[3] I den ortodokse kirke har perioder med billeddyrkelse været afløst af andre perioder med ikonoklasme (af græsk: eikon = "billede" + klastein = "knuse"), hvor man afviste brugen af billeder.

Den jødiske religion regnes for at være billedfjendtlig. Dette træk kommer til udtryk allerede i det gamle testamentes beretning om Moses og Aron. Her nævnes forskellen mellem ordets sandhed og bedraget i gudebilledet som problemets kerne. Her bliver sammenhængen mellem billedfrygt og religiøsitet tydelig.

Tilsvarende billedfjendtlige træk finder man også i den kristne religion, i hvert fald indtil billeddekretet på Tridentinerkoncilet i 1563, men også senere i visse retninger inden for den protestantiske tro.

Under islam findes en billedfjendtlighed, der svarer til jødedommens. I 1600-tallet blev billeder, der viste Muhammed, forbudt.[2] I moskeerne ser man abstrakte freskomalerier og kunstfærdig, arabisk kalligrafi, men aldrig konkrete fremstillinger af Gud, mennesker, dyr eller genstande i det hele taget.

Kilder

ReligionSpire
Denne religionsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.