Bir Hakeim

31°35′37.93″N 23°28′47.16″Ø

Ruinerne af fortet ved Bir Hakeim
Placeringen af Bir Hakeim på frontkort 1942

Bir Hakeim (eller Bir Hacheim) er en tidligere ørkenoase i den libyske ørken omkring 65 km syd for Tobruk. Stedet er ikke længere beboet.

Historie

En osmannisk fæstning blev i det 20. århundrede anvendt af italiensk kamelkavaleri som garnison.[1] De tidligere brønde ved Bir Hakeim var allerede i 1942 sandet til.[1] Under 2. verdenskrig udkæmpedes her slaget om Bir Hakeim mellem Panzer Armee Afrika og Frie franske styrker. Området er stadig oversået med miner og blindgængere.[2]

Da Gaddafi-Regeringen i begyndelsen af 1990'erne ville bygge en vandledning fra Al Kufrah-oasen til Tobruk for at kunne gøre et område til landbrug, måtte man gennemføre omfattende minerydninger for at kunne etabler en korridor til vandledningen.[3]

Placering

Tidligere lå Bir Hakeim hvor to beduinveje krydsedes. I dag passerer ørkenvejen mellem Tobruk og Ajdabiya nogle kilometer fra ruinerne.

Henvisninger

  1. Tricolor over the Sahara: the desert battles of the Free French, 1940–1942,Edward L. Bimberg, Greenwood Publishing Group, 2002, Seite 101
  2. "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 27. marts 2012. Hentet 26. december 2012.
  3. Ein Mann und fünf Millionen Minen, ZDF, Die Reportage 1993, 30', Wolfgang Schoen

Eksterne kilder

This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.