Bornholmske vederlagsgods
Det bornholmske vederlagsgods var en række adelige godser i Skåne, som blev overdraget til den svenske krone som erstatning for Bornholm ved Freden i København 1660.
Ved freden i Roskilde 1658 tilfaldt Bornholm Sverige. Bornholmerne gjorde imidlertid oprør, befriede sig for de svenske soldater og overdrog øen som gave til den danske konge som arveligt gods. Ved freden i København (27. maj 1660) fik Danmark Bornholm tilbage, men den danske konge blev tvunget til at give Sverige kompensation. Det skete ved at 18 herregårde i Skåne ejet af adelige blev overdraget til den svenske konge. Adelsmændene, som mistede deres jord, fik i stedet krongods i Danmark.
De 18 herregårde, som blev overdraget den svenske krone var
- Lillø Slot
 - Udderup
 - Svabesholm
 - Tunbyholm
 - Ingelstad
 - Smedstrup
 - Onslunda
 - Gyllebo (med Sankt Olof)
 - Gladsax
 - Lövestad
 - Mogenstrup
 - Flyinge
 - Billesholm
 - Tomarp Kongsgård
 - Dragesholm
 - Legeved
 - Hörby gård
 - Vollsjö
 
Samtidigt beslaglagde den svenske krone tre godser, som Corfitz Ulfeldt havde haft