Boskovice
Boskovice (tjekkisk udtale: [ˈboskovɪtsɛ] ; tysk: Boskowitz) er en by i distriktet Blansko i regionen Sydmæhren i Tjekkiet med omkring 12.000 indbyggere. Området med den historiske bymidte, det jødiske kvarter, slotkomplekset og slotsruinen er velbevaret og er beskyttet ved lov som en urban monumentzone.
| Boskovice Boskowitz | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| |||||
![]() | |||||
| Overblik | |||||
| Land |
| ||||
| Borgmester |
Jana Syrovátková[1][2] | ||||
| Postnr. |
680 01, 679 01 | ||||
| Demografi | |||||
| Indbyggere |
11.996 (2023) | ||||
| - Areal | 27,8 km² | ||||
| - Befolkningstæthed | 431 pr. km² | ||||
| Andet | |||||
| Højde m.o.h. |
381 m | ||||
| Hjemmeside | www.boskovice.cz | ||||
| Oversigtskort | |||||
![]() Boskovice Boskovices beliggenhed i Tjekkiet 49°29′15″N 16°39′36″Ø | |||||
Landsbyerne Bačov, Hrádkov, Mladkov og Vratíkov er administrative dele af Boskovice.
Geografi
.jpg.webp)
Boskovice ligger omkring 22 km nord for Brno. Boskovice reservoiret ligger for størsteddelen i kommunens område. Reservoiret ligger ved floden Bělá, som løber gennem den østlige del af byen og den sydlige del af området.
Historie

Boskovice blev sandsynligvis grundlagt i det 13. århundrede som en markedsby. Den første skriftlige omtale af Boskovice er fra 1222, hvor herren Jimram af Boskovice blev opført som vidne i et skøde fra Kong Ottokar 1. af Bøhmen. Boskovice Slot blev første gang nævnt i 1313.[3]
Under Maria Theresias regeringstid (1740–1780) blev Boskovice forfremmet til en by.[3]
Boskovice har haft et af de største jødiske samfund i Mæhren. Den første omtale af jøder i Boskovice er fra 1343. Efter 1454 kom mange jøder fordrevet fra Brno til Boskovice. I første halvdel af 1500-tallet blev det jødiske samfund etableret. En lukket ghetto adskilt fra byen med to porte blev etableret i 1727. Efter 1848 er det jødiske samfund Boskovice blevet en politisk uafhængig by med sin egen borgmester. På sit højeste i 1857 boede mere end 1.800 jøder her.[3][4]
Indtil 1918 var Boskowitz – Boskovice en del af Østrig-Ungarn, leder af distriktet med samme navn, en af de 34 Bezirkshauptmannschaften i Mæhren.[5] I 1918 blev Boskovice en del af det uafhængige Tjekkoslovakiet. Fra 1848 til 1960 var Boskovice en distriktsby. Siden 1960 har det været en del af Blansko-distriktet.[3]
Økonomi
Boskovice er kendt for firmaet Minerva Boskovice, der producerer symaskiner. Det blev grundlagt i 1881. I 1997 blev det tyske firma Dürkopp Adler hovedaktionær.[6]

Seværdigheder

Den jødiske ghetto ligger ved siden af det historiske centrum på et område på omkring 5 hektar. Der er 79 bevarede huse af barok og nyklassicistisk oprindelse og en af de originale porte. Den barokke synagoge blev bygget i 1639 og senere modificeret i Empire og nygotisk stil. Den indeholder en udstilling om det lokale jødiske samfunds historie og monumenter. Den jødiske kirkegård blev grundlagt senest i det 16. århundrede. Kirkegården har et areal på 1,5 hektar og har omkring 2.400 grave. Den ældste bevarede læsbare grav er fra 1670.[7]
Det gotiske slot i Boskovice blev grundlagt i det 13. århundrede. I midten af 1500-tallet blev det rekonstrueret i renæssancestil. I begyndelsen af 1700-tallet kom flere udhuse til, men det blev hurtigt forladt, og i 1830'erne blev slottet nedbrudt og materialerne anvendt til opførelse af bygninger i byen. Slottets store bygning er bevaret.
Boskovice Château var oprindeligt et dominikanerkloster, ombygget i 1819-1826 til en empire- residens. Det er omgivet af en engelsk park. Slotskomplekset omfatter et stort neoklassisk drivhus fra 1826-1829, en unik bygning af sin type og en nygotisk ridehal. [8]
Galleri
Indgangen til Boskovice slot
Rådhuset på Masarykovo-pladsen
Boskovice Regionsmuseum
Drivhuset i château komplekset
Ridehal
Jødisk kirkegård
Jødisk hus
Porten til den jødiske ghetto
Udsigt over den østlige del af byen
Floden Bělá i Pilskédalen
Referencer
- Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- www.boskovice.cz, hentet 9. november 2023 (fra Wikidata).
- "Územní plán Boskovice: III. Vyhodnocení předpokládaných vlivů na udržitelný rozvoj území" (tjekkisk). Město Boskovice. september 2015. s. 21. Hentet 9. november 2021.
- "Historie židovské obce Boskovice" (tjekkisk). Městské informační středisko Boskovice a TIC Boskovicko. Hentet 9. november 2021.
- Die postalischen Abstempelungen auf den österreichischen Postwertzeichen-Ausgaben 1867, 1883 und 1890, Wilhelm Klein, 1967
- "About company". Minerva Boskovice. Hentet 9. november 2021.
- "Historie města" (tjekkisk). Festival Boskovice. Hentet 9. november 2021.
- "Památky a architektura" (tjekkisk). Městské informační středisko Boskovice a TIC Boskovicko. Hentet 9. november 2021.



