C&A

C&A, formelt C&A Mode KG, er en international kæde af tøjbutikker med hovedsæde i Düsseldorf og Vilvoorde ved Bruxelles.

C&A
En C&A-butik i Nederlandene
Virksomhedsinformation
Selskabsform Kommanditgesellschaft (Tyskland) Rediger på Wikidata
Branche Detailhandel Rediger på Wikidata
Grundlagt 1841 Rediger på Wikidata
Grundlæggere August Brenninkmeijer[1]
Clemens Brenninkmeijer[2] Rediger på Wikidata
Hovedsæder Düsseldorf, Nordrhein-Westfalen, Tyskland, Vilvoorde, Belgien Rediger på Wikidata
Produkt Tøj Rediger på Wikidata
Slogan Feel Good Fashion Rediger på Wikidata
Organisation
Antal ansatte
40.000, 35.000 (2017) Rediger på Wikidata
Ejer Brenninkmeijer family[3] Rediger på Wikidata
Datterselskab C&A Modas Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Virksomhedens hjemmeside
Virksomhedens hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Kæden har butikker i Belgien, Bosnien-Hercegovina, Brasilien, Frankrig, Kina, Kroatien, Italien, Luxembourg, Mexico, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Rusland, Schweiz, Serbien, Spanien, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Tyrkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig. C&A omsætter for 6,8 mia. euro (2011/2012) og beskæftiger 36.000 ansatte. Antallet af butikker var i 2007 1.200, hvoraf de 400 er beliggende i hovedmarkedet, Tyskland.

Kæden blev grundlagt som et tekstilfirma i Nederlandene i 1841 af brødrene Clemens og August Brenninkmeijer. Brødrene lod deres forbogstaver danne navnet. Det er dog først i 1861, at brødrene åbner den første C&A-butik. Det sker i Sneek i Nederlandene.

Virksomheden ejes stadig af familien Brenninkmeijer, der er en af landets rigeste familier. Familien bor i dag i skattely i Schweiz.

C&A er medlem af European Retail Round Table.

C&A i Danmark

Som led i en større ekspansionsbølge sidst i 1990'erne gik C&A ind på det danske marked med en butik på Vestergade i Odense i oktober 1995. Den anden butik åbnede på Strøget i Århus i marts 1997, mens dørene blev slået op til den tredje butik på Strøget i København i september 1997. Butikken i Århus lukkede i februar 1999, mens forretningerne i Odense og København fulgte efter senere samme år. To år senere trak kæden sig også ud af Storbritannien, ligesom man i 2009 trak sig ud af Argentina.

Ultimo september 2013 åbnedes 2 nye afdelinger atter i Danmark i hhv. City Vest i Aarhus og Kolding Storcenter.[4]

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Eksterne henvisninger og kilder

  1. Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  3. Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  4. "C&A - Danmark". Arkiveret fra originalen 29. september 2013. Hentet 18. september 2013.
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.