C.A. Hansen
Carl Vilhelm Adam Sigismund Hansen (født 11. februar 1847 på Tybrind, død 23. november 1927 i Nysted) var en dansk læge, stiftsfysikus og dr. med i Nysted fra 1875. Han forsvarede 20. september 1892 for den medicinske doktorgrad (dr.med.) sin afhandling "Bidrag til Oplysning om Influenza med hensyn til dens Forhold til Denguefeber".
| C.A. Hansen | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
11. februar 1847 Tybrind, Danmark |
| Død |
23. november 1927 (80 år) Nysted, Danmark |
| Nationalitet |
|
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse |
Læge |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Dannebrogordenen |
|
Information med symbolet | |
Han var desuden medlem af byrådet i mange år og tog ivrigt del i samfundslivet. Han skrev om de lokale sager, der optog ham, bl.a. en bog om Nysteds historie i anledning af byens 500-års købstadsjubilæum i 1909 og en artikel i Medicinal beretninger for den danske Stat 1905: Om Spiritusforbruget i Nysted og Omegn. Desuden skrev han artikler i aviser og i Lolland-Falsters historiske Samfunds Aarbøger, bl.a. om malariaens hærgen på Lolland og Falster i 1800-tallet,[1] og han påbegyndte den indtil 2006 videreførte Nysted-krønike.
Som tak for sit engagement i lokale forhold blev han udnævnt til æresborger i Nysted og Ridder af Dannebrog.
Mindesten på Søvej i Nysted
Vejskilt i Nysted
Bibliografi
- C.A. Hansen (1913), "Den "lollandske Feber"", Lolland-Falsters historiske Samfunds Aarbog: 45-65, Wikidata Q106378720
Henvisninger
- C.A. Hansen (1913), "Den "lollandske Feber"", Lolland-Falsters historiske Samfunds Aarbog: 45-65, Wikidata Q106378720
Se også
- pdf-fil med bog om Nysted 1409-1909 (Hvis du ikke umiddelbart kan åbne filen: højreklik – gem destinationen som.. – åbn)
- pdf-fil med artikel om malaria på Lolland-Falster (Hvis du ikke umiddelbart kan åbne filen: højreklik – gem destinationen som.. – åbn)
