Creative Commons Navngivelse/Del på samme vilkår

Creative Commons Navngivelse/Del på samme vilkår (CC-BY-SA) er en Creative Commons-licens, der rummer elementerne "Navngivelse" og "Del på samme vilkår", men ikke elementerne "Ingen bearbejdelser" eller "Ikke-kommerciel".

Elementer

  • "Navngivelse" (BY)

Dette element betyder at ophavsmanden har krav på at blive krediteret på en passende måde.

  • "Del på samme vilkår" (SA)

Dette element betyder at bearbejdede versioner af værket kun må spredes videre, hvis de også er underlagt denne licens.

  • "Ingen bearbejdelser" (ND)

Fraværet af dette element betyder at man gerne må fremstille og sprede bearbejdede versioner (naturligvis under hensyntagen til de øvrige elementer i licensen).

  • "Ikke-kommerciel" (NC)

Fraværet af dette element betyder at andre gerne må udnytte værket og (evt. bearbejdede versioner af det) kommercielt.

Tre udtryksmåder

Licensen udtrykkes (i lighed med de andre CC-licenser) på tre måder:

  • "Commons Deed" – en kort beskrivelse af vilkårene
  • "Legal Code" – den formelle version, altså den egentlige aftale
  • "Digital Kode" – en maskinlæsbar gengivelse af licensen, så den kan benyttes af søgemaskiner og andre programmer.

Versioner

Licensen er udkommet i en række versioner; den nyeste er version 3.0, mens version 4 er ved at blive udarbejdet. Den nyeste version, der er oversat til dansk og tilpasset dansk lovgivning, er version 2.5.

Kilde

This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.