Carl Bøgh
Carl Henrik Bøgh (3. september 1827 – 19. oktober 1893) var en dansk maler.
| Carl Bøgh | |
|---|---|
![]() | |
| Personlig information | |
| Født |
3. september 1827 København, Danmark |
| Død |
19. oktober 1893 (66 år) København, Danmark |
| Søskende |
Erik Bøgh |
| Uddannelse og virke | |
| Elev af |
J.L. Lund |
| Beskæftigelse |
Kunstmaler |
| Elever |
Hans Fischer, Theodor Philipsen |
|
Information med symbolet | |
Han var søn af skolelærer Hans Henrik Bøgh og hustru Marie Dorothea, f. Møller. Bror til Erik Bøgh (1822-1899). Gift 1863 med Anne Cathrine Sophie Henriette Møller, datter af herredsfoged Niels Møller og hustru Elisa f. Gertner.
Efter at have været soldat i Treårskrigen begyndte han på Kunstakademiet og specialiserede sig i dyrmaleriet. Han udstillede første gang 1854 og fik 1857 den Neuhausenske Præmie for maleriet En Pranger med Heste.
1860-61 var han i udlandet med akademiets rejseunderstøttelse og opholdt sig mest i Paris. I 1870 købte Den Kongelige Malerisamling billedet En Malkeplads og i 1875 En Rensdyrhjord drives til Malkepladsen.
Han var i samtiden en meget populær maler, særligt for sine hjortemotiver og har desuden malet meget i Norge og Sverige.
I 1873 fik han titel af professor.

