Caspar Bartholin den yngre
Caspar Thomsen Bartholin (10. september 1655 i København – 11. juni 1738) var en dansk anatom, læge og generalprokurør. Fra 1698-1703 var han endvidere godsejer til Kongsdal Gods. Han var søn af Thomas Bartholin og bror til Hans Bartholin.

Der er flere personer med dette navn, se Caspar Bartholin.
| Caspar Bartholin den yngre | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
10. september 1655 København, Danmark |
| Død |
11. juni 1738 (82 år) København, Danmark |
| Far |
Thomas Bartholin den ældre |
| Søskende |
Thomas Bartholin den yngre |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Københavns Universitet |
| Beskæftigelse |
Anatom, universitetsunderviser, dommer, arkæolog, læge |
| Arbejdsgiver |
Københavns Universitet |
|
Information med symbolet | |
Caspar Bartholin den Yngre er især berømt for som den første at have påvist og beskrevet de bartholinske kirtler.
Biografi
Caspar Bartholin blev student i 1671 og allerede i 1674 udnævnt som professor ved Københavns Universitet dog med mulighed for at studere videre i udlandet. Udnævnelsen skete formentlig ved hans fars mellemkomst. De næste tre år studerede han i Holland, Frankrig og Italien, og først ved hjemkomsten til Danmark tiltrådte han sit professorat og holdt forelæsninger i anatomi og fysik. Som elev af Niels Stensen videreførte han dennes betydningsfulde forskning inden for kirtelsystemets område.
Pilenborg
Sammen med sin bror Hans Bartholin opførte Caspar Bartholin landstedet Pilenborg i Vridsløsemagle. Med inspiration fra Cicero fik landstedet det latinske navn Tusculum – og lagde navn til Ole Rømers lille observatorium Observatorium Tusculanum, dvs. Det pilenborgske Observatorium. Landstedet er i dag forsvundet, men flere gadenavne i Vridsløsemagle vidner om familiens tilstedeværelse; Ole Rømers Vej, Bartholinstræde og Pilenborgvej.
| Foregående: Willum Worm |
Rektor for Københavns Universitet 1687 - 1688 |
Efterfølgende: Hans Wandal |
| Foregående: Hector Gottfried Masius |
Rektor for Københavns Universitet 1687 - 1688 |
Efterfølgende: Ole Rømer |
| Foregående: Hector Gottfried Masius |
Rektor for Københavns Universitet 1701 - 1703 |
Efterfølgende: Hans Thomsen Bartholin |
