Centralsygehus

Centralsygehus var et sygehus med en række specialafdelinger, som optog patienter fra et større område, typisk et amt. Centralsyghuse var typisk beliggende i større provinsbyer såsom Esbjerg, Herning, Næstved, Randers, Hjørring og Silkeborg. Hvert amt havde typisk et eller flere centralsygehuse, der også fungerede som lokalsygehus i det pågældende område.

Efter kommunalreformen 2007 anvendes betegnelsen centralsygehus ikke længere. Nu hedder hospitalerne typisk regionshospitaler eller blot sygehuse.

This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.