Chevrolet TrailBlazer
Chevrolet TrailBlazer var en mellemklasse-SUV fra den amerikanske bilfabrikant Chevrolet (General Motors), som kun blev markedsført på det nordamerikanske marked. Bilen blev introduceret i 1999 som en bedre udstyret version af Blazer, men genintroduceredes i 2002 som selvstændig model på en ny platform. Denne model solgtes frem til 2004 sideløbende med Blazer, hvis produktion herefter blev indstillet.
| Chevrolet TrailBlazer | |
|---|---|
![]() Chevrolet TrailBlazer (2002−2005) | |
| Produktion | |
| Producent | Chevrolet |
| Koncern | General Motors |
| Model | TrailBlazer |
| Produktionsår | 2002−2008 |
| Karrosseri og platform | |
| Type | SUV |
| Karrosseriformer | 5-dørs stationcar |
| Teknik |
Langsliggende frontmotor, bag- eller firehjulstræk |
| Drivlinje | |
| Motorer |
Benzin: 4,2−6,0 liter (217−295 kW) |
| Dimensioner og vægt | |
| Akselafstand | 2870−3277 mm |
| Længde | 4872−5278 mm |
| Bredde | 1897 mm |
| Højde | 1842−1918 mm |
| Kronologi | |
| Forgænger | Chevrolet Blazer |
| Efterfølger | Chevrolet Traverse |
TrailBlazer havde baghjulstræk eller som ekstraudstyr firehjulstræk. Bilen drives af en sekscylindret rækkemotor med et slagvolume på 4,2 liter og en effekt på 217 kW (295 hk) eller en V8-motor på 5,3 liter med 225 kW (306 hk). I 2004 introduceredes en SS (Super Sport)-model med 6,0-liters V8-motor med 295 kW (401 hk) og et drejningsmoment på 540 Nm, som gav TrailBlazer en accelerationstid fra 0 til 96 km/t på 5,8 sekunder. Derudover kom modellen i 2003 i en EXT-udgave med forlænget akselafstand og syv siddepladser.
I efteråret 2005 gennemgik TrailBlazer et udvendigt facelift.
I slutningen af 2008 indstilledes produktionen af TrailBlazer. På grund af overproduktion kunne modellen fortsat købes som ny et langt stykke tid efter produktionens indstilling.
Efterfølgeren hedder Chevrolet Traverse. Udelukkende i Rusland bygges TrailBlazer fortsat af Avtotor i Kaliningrad.
Bagfra
Chevrolet TrailBlazer EXT (2003–2005)
Chevrolet TrailBlazer (2005–2008)
Chevrolet TrailBlazer SS (2005–2008)
Anden generation (2012−)
I 2012 introduceredes en ny generation af TrailBlazer i Thailand og sælges udelukkende der. Den nye TrailBlazer er teknisk set en lukket version af Chevrolet Colorado.
Eksterne henvisninger
- Officielt websted Arkiveret 9. marts 2013 hos Wayback Machine (på engelsk)
