Friedrich Chrysander
Friedrich Chrysander (født 8. juli 1826 i Lübtheen, død 3. september 1901 i Bergedorf ved Hamborg) var en tysk musikforfatter.
| Friedrich Chrysander | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
Karl Franz Friedrich Chrysander 8. juli 1826 Lübtheen, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland |
| Død |
3. september 1901 (75 år) Hamburg-Bergedorf, Hamborg, Tyskland |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Universität Rostock |
| Beskæftigelse |
Musikkritiker, musikolog, forfatter, redaktør |
| Fagområde |
Musikhistorie |
|
Information med symbolet | |
Chrysander studerede filosofi i Rostock, ved hvis universitet han tog doktorgraden. En del af sit, udadtil lidet bevægede liv, tilbragte han i England, hvis sprog og kultur har øvet stor tiltrækning på ham; senere tog han ophold i Bergedorf ved Hamburg. Chrysanders hovedværk er en stort anlagt og med sjælden kundskabsfylde og flid udført biografi af Händel; dette værk, hvoraf 3 bind foreligger, har skaffet Chrysander et fremragende navn som musikhistorisk forfatter.
Desuden har Chrysander grundet "Händelselskabet" i Leipzig og var i årevis med sejg energi beskæftiget med en udgave af Händels samlede værker (100 bind). Hans øvrige arbejder er dels musikhistoriske monografier, dels kritiske artikler, i hvilke han som følge af stadig beskæftigelse med klassisk musik stiller sig noget skarpt over for den moderne. Disse arbejder er navnlig fremkomne i "Jahrbücher für musikalische Wissenschaft" og "Allgemeine musikalische Zeitung". Som komponist er han kun optrådt med nogle Kriegslieder fra 1870.
![]() |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |

