Claus Grube

Claus Grube (født 14. december 1950 i København) er en dansk diplomat med speciale i Europapolitik.

Claus Grube
Født 14. december 1950 (73 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Københavns Universitet Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Jurist, diplomat Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Han læste H.A. på Handelshøjskolen i København 1970-72 og derefter uddannet cand. jur. fra Københavns Universitet 1976.

Grube blev ansat som jurist i Justitsministeriet 1976, var dommerfuldmægtig i Gentofte Kriminalret og blev ansat i Udenrigsministeriet i 1977 som sekretær med ansvar for EU's handelspolitik og økonomisk samarbejde, 1978 fuldmægtig, 1983 ledelsessekretær, 1993 kontorchef i Europaafdelingen og derefter afdelingschef i 1997. Han har desuden haft mange rådgiverstillinger, bl.a. på den danske ambassade i Paris og to gange ved EU-repræsentationen i Bruxelles. Han var således Danmarks stedfortrædende og faste repræsentant (ambassadør) ved EU 2000-09.

2009-2013 var Grube departementschef i Udenrigsministeriet indtil han var involveret i en skandale om hemmeligholdelse og opfordring til kreativ bogføring.[1][2] Fra 1. oktober 2013 har han været Danmarks ambassadør i London indtil han i 2017 gik på pension. Fra 2017 har Grube arbejdet som selvstændig rådgiver for virksomheder i Storbritannien og Danmark, samt foredragsholder om internationale forhold og EU.

I fritiden dyrker Claus Grube især musikken og sejlsport.[kilde mangler] Han er gift med kunstmaler Susanne Fournais Grube. De har fem børn fra tidligere ægteskab.

Grube, som er kammerherre, er medlem af bestyrelsen for Danmark-Amerika Fondet, Hamlet Scenen, Ærø Museum, Herregården Søbygård, Rotary og Dansk Selskab for Virksomhedsledelse, samt Senior Advisor for Flint Global Ltd, London og Seafresh Goup Holding Ltd,UK. Tillige Senior Fellow i AxcelFuture tænketanken.

Grube spillede en central hovedrolle i forbindelse med Tibetsagen, hvor demonstranter ulovligt blev forvist af politiet.[3]

Dekoration
  • Kommandør af 1. grad af Dannebrogordenen (16. april 2011)
  • Løveordenens storkors (Finland)
  • Kommandør af Kroneordenen (Belgien)
  • Ridder af 1.grad af Den Nationale Fortjenstorden (Frankrig)
  • Phønix Ordenens storkors (Grækenland)
  • Æresborger (freeman) i London 2017.
  • Æresalumne, Københavns Universitet, 2009.

Kilder

Referencer
  1. Anton Geist, Hans Redder (19. maj 2012), Hvad politikerne ikke ved..., Information, hentet 7. februar 2018
  2. Poul Erik Andersen (20. maj 2012), Departementschef hemmeligholdt fusk for minister og Folketing, Den Korte Avis, hentet 7. februar 2018
  3. Topdiplomater får tæv i Tibetskandale
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.