Dunkerque
Dunkerque, eller Dynkirke,[1] er en industri- og havneby i Nordfrankrig. Den ligger ca. 20 km vest for byen De Panne ved den belgiske grænse.
"Dunkirk" omdirigeres hertil. For anden betydning, se Dunkirk (film).
| Dunkerque – fransk kommune (commune) – | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| |||||
![]() Rådhus | |||||
| Land |
| ||||
| Region |
| ||||
| Departement |
Nord | ||||
| Arrondissement | Dunkerque | ||||
| Kanton | Hoved by for 3 kantoner | ||||
| Borgmester | Patrice Vergriete (fra 2014) | ||||
| Geografi | |||||
| Koordinater | 51°2′18″N 2°22′39″Ø | ||||
| Højde (gns) | 4 m | ||||
| Areal | 37,34 km² | ||||
| Demografi | |||||
| Indbyggere | 91.386 | ||||
| Befolkningstæthed | 2.447 indb./km² | ||||
| Postnummer | 59140, 59240, 59640 | ||||
| INSEE-kode | 59183 | ||||
| Hjemmeside | www.ville-dunkerque.fr | ||||
![]() Kort over kommunen | |||||
Byen er både et af de fem underpræfekturer i departementet Nord og en kommune i regionen Hauts-de-France.
Den er også hovedby i arrondissementet af samme navn, som stort set svarer til den franske del af Westhoek i Fransk Flandern.
Den har 90.000 indbyggere[2] kaldet Dunkerquois. Sammen med seksten nabokommuner danner byen en interkommunal enhed Communauté urbaine de Dunkerque Grand Littoral med en samlet befolkning på næsten 200.000.[3]
Oprindelig var Dunkerque flamsksproget. I dag er størstedelen af befolkningen i byområdet fransktalende. Der er et flamsktalende mindretal. Byen hedder Duunkerke på vestflamsk, som betyder „klit-kirke“; Dunkerque er en forfranskning.
Økonomisk har byen betydning pga. havnen ved den Engelske Kanal. Den har en årlig godsomsætning på 40.000.000 til 50.000.000 ton.[4] Havneområdet er det tredjestørste i landet efter Marseille og Le Havre.
Mere end 330.000 britiske og allierede soldater blev evakueret fra kysten fra 29. maj til 3. juni 1940 i forbindelse med slaget ved Dunkerque. Byen er også berømt for sine karnevalfester, som tiltrækker besøgende fra hele regionen.
Fodnoter
- Historisk Samfund for Holbæk Amt (1921). Fra Holbaek Amt, historiske Aarbøger. Vol. 1-7. Holbæk: Holbæk Amtstidendes Bogtrykkeri. s. 9.
Paa Vandet fra Glygstad af og til Dynkirke hafde vi 122 Miil. D. 20. Nobr. kom vi paa Landet i Frankeriget og laae der i Dynkirke d. 20.
- Ifølge folketællingen fra 2013 havde byen i alt 89.882 indbyggere.
- Ifølge folketællingen fra 2013 havde den samlede storkommune i alt 198.814 indbyggere.
- Havnen håndterede i 2013 i alt 46,7 millioner ton gods.
Eksterne henvisninger
| | Spire Denne artikel om Frankrigs geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
2.svg.png.webp)


