Dacia Logan

Dacia Logan (i Rusland, Iran og Sydamerika Renault Logan, i Sydafrika Nissan NP200, i Mellemamerika Nissan Aprio samt i Indien Mahindra Renault Logan og Mahindra Verito) er en lille mellemklassebil fra Automobile Dacia. Bilen findes i øjeblikket som stationcar (Logan MCV), varebil (Logan Express/Van) samt som pickup (Logan Pick-Up).

Dacia Logan
Dacia Logan (2020−)
Produktion
Producent Automobile Dacia
Koncern Renault
Model Logan
Andre navne Renault Logan
Nissan NP200
Nissan Aprio
Mahindra Renault Logan
Mahindra Verito
Produktionsår 2004
Karrosseri og platform
Type Lille mellemklassebil
Karrosseriformer 4-dørs sedan
5-dørs stationcar
2-dørs pickup
Teknik Tværliggende frontmotor,
forhjulstræk
Beslægtede Renault Clio
Drivlinje
Motorer Benzin:
1,2−1,6 liter (55−77 kW)
Autogas:
1,2−1,6 liter (53−77 kW)
E85:
1,6 liter (77 kW)
Diesel:
1,5 liter (50−65 kW)
Dimensioner og vægt
Akselafstand 2630−2900 mm
Længde 4020−4450 mm
Bredde 1740 mm
Højde 1534−1636 mm
Kronologi
Forgænger Dacia Solenza
Dacia 1300

Generelt

Den fempersoners personbil blev i første omgang siden september 2004 solgt som "5.000 -bil" i Afrika, Sydamerika og Østeuropa som efterfølger for Dacia Solenza. Bilen er siden midten af 2005 blevet solgt i Tyskland med tilpasset sikkerhedsudstyr (to airbags og ABS) til priser fra 7.200 €. Dermed hører Logan til de billigste nye biler i sin klasse i Tyskland. I Østrig sælges bilen til priser fra 7.960 € inkl. moms. Bilen markedsføres (endnu) ikke officielt i Danmark.

I efteråret 2006 kom der desuden en stationcarudgave (Logan MCV) med et bagagerum på 2.350 liter hhv. max. syv siddepladser. Modelprogrammet blev i Østeuropa fuldendt af en forklædt kassevogn (Logan Express) og en pickup (Logan Pick-Up), som siden marts 2009 også sælges i Tyskland.

Dacia Logan bygges af Renaults datterselskab Automobile Dacia i Rumænien. Siden 2005 er den også blevet bygget i Rusland, Marokko og Columbia, sedanudgaven siden 2007 som Nissan Aprio i Brasilien og pickupen siden 2008 som Nissan NP200 i Sydafrika. Bilen bygges også i Iran (hos Pars Khodro under navnet Tondar 90), Indien og Kina.

Ved udviklingen af Logan satsede Renault på enkelhed. På grund af at bilen ikke har dyrt ekstraudstyr og brugen af allerede eksisterende Renault-teknik kan bilen på det vesteuropæiske marked sælges meget billigt. Med et bagagerum på 510 liter, fire døre og et simpelt udstyr er bilen på basis af Renault Clio med moderat plads særligt attraktiv for prisbevidste førere.

I sommeren 2010 blev sedanversionen taget af modelprogrammet i Tyskland som følge af for lav efterspørgsel[1].

Motorer

Logan findes indtil videre med tre forskellige benzinmotorer fra Renault: 1,2 16V (55 kW/75 hk), 1,6 (64 kW/87 hk) og 1,6 16V (77 kW/105 hk). Efter fabrikantens angivelser har motorerne et brændstofforbrug på mellem 7,5 og 7,6 liter superbenzin pr. 100 km. Topfart: 155, 167 hhv. 174 km/t. Derudover findes der en version med 1,5-liters commonrail-dieselmotor fra Renault, som selv med det høje Lauréate-udstyr og en pris på 10.000 € (i Østrig 11.090 €) hører til de billigste dieselbiler og bruger 5,2 liter diesel pr. 100 km.

ModelMotortypeSlagvolumeEffektEuronorm
Benzinmotorer
1.2 16VD4F7321149 cm³55 kW/75 hkEuro4/5
1.2 16V LPGD4F7341149 cm³53 kW/72 hkEuro5
1.4 MPIK7J7101390 cm³55 kW/75 hkEuro4
1.4 MPI LPGK7J7141390 cm³53 kW/72 hkEuro4
1.6 MPIK7M7101598 cm³64 kW/87 hkEuro4
1.6 MPIK7M8001598 cm³62 kW/84 hkEuro5
1.6 MPI LPGK7M7181598 cm³62 kW/84 hkEuro4
1.6 MPI LPGK7M8181598 cm³60 kW/82 hkEuro5
1.6 16VK4M6901598 cm³77 kW/105 hkEuro4
1.6 16V E85K4M6961598 cm³77 kW/105 hkEuro5
1.6 16V LPGK4M6161598 cm³77 kW/105 hkEuro5
Dieselmotorer
1.5 dCiK9K7921461 cm³50 kW/68 hkEuro4
1.5 dCiK9K7961461 cm³63 kW/86 hkEuro4
1.5 dCi FAPK9K8921461 cm³55 kW/75 hkEuro5
1.5 dCi FAPK9K8921461 cm³65 kW/88 hkEuro5

Facelift

I juli 2008 introduceredes en faceliftet udgave af Logan. Den mod den mindre Dacia Sandero rettede model havde kun optiske modifikationer, mens teknikken forblev uforandret. Fronten fik større forlygter og en bredere kølergrill med nyt Dacia-logo. Derudover fik bilen nye kofangere og et bredere luftindtag i de nye frontskørter. Bagagerumsklappen blev også ændret, ligesom baglygterne og bagkofangeren. På den højeste udstyrsvariant er der derudover monteret en kromliste bagpå.

Fra stationcarudgaven MCV, som blev faceliftet i marts 2009, har den normale Logan fået større sidespejle. Sedanmodellens længde voksede med ca. fire centimeter til 4,29 m. I kabinen fik modellen instrumentbrættet fra Sandero og en bremseassistent supplerede som standardudstyr ABS-systemet. Grundprisen på basismodellen Logan forblev med 7.200 € uændret, mens de dyrere udstyrsvarianter Ambiance og Lauréate blev 150 til 450 € dyrere. Den hidtil højeste udstyrsvariant kaldet Prestige udgik[2].

Svage sider

Kendte svage sider på Logan er:

  • Upræcis brændstofmåler (viser ofte for lidt).
  • Manglende rustbeskyttelse på biler frem til slutningen af 2006 (gennem en serviceaktion er rustbeskyttelsen i mellemtiden blevet forbdret).

Noter

  1. Autos ohne Nachfolger (Bild 10) på Autobild.de (hentet 4. august 2010, på tysk)
  2. Auto-News online-udgave fra 1. juli 2008: „Neues von der Revolutionsfront: Facelift für den Dacia Logan“ (på tysk)

Eksterne henvisninger

This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.