Dansk Golf Union
Dansk Golf Union (DGU) er det officielle specialforbund for golfsporten i Danmark. Forbundet havde 30. september 2011 i alt 186 medlemsklubber med samlet 152.801 aktive medlemmer. Derudover havde klubberne registreret 20.174 passive medlemmer. Dansk Golf Union er det andet største forbund under Danmarks Idræts-Forbund, efter fodboldens Dansk Boldspil-Union.[1]
| Dansk Golf Union | |
|---|---|
| Generelle informationer | |
| Type | Forbund |
| Interesse | Golf |
| Hjemsted |
Idrættens Hus |
| Grundlagt | 1931 |
| Formand | Lars Broch Christensen |
| Direktør | Morten Backhausen |
| Medlemmer |
189 klubber 148.570 spillere (2019) |
| Medlemsblad | Dansk Golf |
| Eksterne henvisninger | |
| www.danskgolfunion.dk | |
| CVR-nummer |
11194915 |
Forbundet er medlem af det internationale forbund International Golf Federation og Danmarks Idræts-Forbund.
Dansk Golf Unions formål er som interesseorganisation for DGU´s medlemmer at virke for golfspillet. DGU skal arbejde for udbredelse og forbedring af muligheder for udøvelse af alle DGU's aktiviteter i Danmark for såvel bredden som eliten, alt under rimelig hensyntagen til natur og miljø.[2]
Historie
Efter initiativ fra fire golfklubber i Esbjerg, Odense, Helsingør og København blev Dansk Golf Union stiftet i 1931. I 1936 var der 884 registrerede golfspillere fordelt på 8 klubber. Fra 1995 til 2005 steg tallene fra 117 klubber og 74.953 medlemmer, til 154 klubber og 154.382 golfspillere.[3]
Eksterne henvisninger
- Dansk Golf Unions officielle hjemmeside Arkiveret 19. april 2012 hos Wayback Machine
Referencer
- Dansk Golf Union. "Golfen i tal". Arkiveret fra originalen 21. februar 2012. Hentet 13. februar 2012.
- "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 8. august 2020. Hentet 20. januar 2020.
- Dansk Golf Union. "Medlemsstatistik". Hentet 13. februar 2012.
{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)