Dansk Handel & Service

Dansk Handel & Service (DHS), var en dansk arbejdsgiverorganisation, der arbejdede for at skabe optimale konkurrencevilkår for handels- og servicesektoren i Danmark. 1. januar 2007 fusionerede Dansk Handel & Service med interesseorganisationen HTSI under navnet Dansk Erhverv.

DHS var medlem af Dansk Arbejdsgiverforening og repræsenterede ca. 6.000 danske virksomheder, som foruden detailhandel blandt andet var vikarbureauer, reklamebureauer og it-virksomheder.

Foreningen blev grundlagt i 1993 ved en fusion af Butik og Kontor Arbejdsforeningen, stiftet 1966, og Detailhandelens Fællesråd, der var opstået i 1991 ved sammenlægning af Butikshandelens Fællesråd, stiftet 1954, og Organisationen af Detailkæder, stiftet 1973. Foreningens største forhandlingsmodpart på arbejdsmarkedet var HK.

This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.