Danske helgener

I litteraturen nævnes adskillige andre personer som helgener, der ikke er blevet officielt helgenkåret af Paven. De kaldes lokalhelgener, og enkelte er blevet nomineret til kanonisering, men mange kendes kun fra lokale sagn.

• Hellig Anders – lokalhelgen i Slagelse.[4]
• Daniel – munk kendt fra Daniels Kilde nær Esrum.[5]
• Erik Plovpenning – konge og martyr, blev ikke officielt helgenkåret.
• Ærkebiskop Eskil – blev ærkebiskop af Lund i 1138. Deltog i Valdemar den Stores korstog mod venderne.
• Folmer – kendt fra Skt. Folmers kilde ved landsbyen Toftnæs i Ribe amt. Skt. Folmers navnedag er den 20. juli.[1]
• Helene – fra Skt. Helene Kilde ved Tisvilde Strand.[1][6]
• Karl den Gode – søn af Knud den Hellige, er ikke officielt helgenkåret.
• Kjeld – augustinermunk og domprovst i Viborg.
• Margrethe af Højelse – sjællandsk lokalhelgen fra Køge. Der blevet bygget et helgenkor for hende i Vor Frue Kirke, men pavens officielle kanonisering udeblev.[1]
• Martha – lokalhelgen fra Karise, også knyttet til Marthas Kilde, hvortil man endnu valfartede så sent som 1728.[1][7]
• Niels den Hellige – var en lokal helgen på Aarhusegnen, søn af kong Knud 5., er ikke officielt helgenkåret. Han er begravet i Aarhus i et nu forsvundet trækapel "ved havet".
• Svend – lokalhelgen knyttet til Hagested og Vemmetofte. Begge steder har der været en Skt. Svends Kilde.[8][9]
• Thøger af Vestervig – thüringsk missionær i Jylland, byggede den første kirke i Vestervig.
• Søren – én fra Antvorskov og én fra Ry[1]
• Mogens eller Magnus[1][10]

• Helgendyrkelse