David Byrne (politiker)
David Byrne (født 6. april 1947 i County Kildare, Irland)[1] er en irsk jurist og politiker fra partiet Fianna Fáil, der var Europa-Kommissær for sundhed og forbrugerbeskyttelse fra 1999 til 2004 i Prodi-kommissionen.[2] Han var dommer ved Det Internationale Handelskammers voldgiftsret i Paris 1990-1997 og Irlands statsadvokat (Attorney General of Ireland) 1997-1999.[1]
| David Byrne | |
|---|---|
| Kansler for Dublin City University | |
| 
Embedsperiode 4. juni 2006 – 21. august 2011  | |
| Præsident | Brian MacCraith | 
| Foregående | Brian Hillery | 
| Efterfulgt af | Martin McAleese | 
| Europa-Kommissær for sundhed og forbrugerbeskyttelse | |
| 
Embedsperiode 16. september 1999 – 30. oktober 2004  | |
| Foregående | Emma Bonino | 
| Efterfulgt af | Pavel Telička | 
| Attorney General of Ireland | |
| 
Embedsperiode 26. juni 1997 – 17. juli 1999  | |
| Taoiseach | Bertie Ahern | 
| Foregående | Dermot Gleeson | 
| Efterfulgt af | Michael McDowell | 
| Personlige detaljer | |
| Født | 
26. april 1947 (77 år) Kildare, Irland  | 
| Politisk parti | Fianna Fáil | 
| Uddannelsessted | 
University College Dublin King's Inns  | 
| 
Informationen kan være hentet fra Wikidata. | |
I sin embedsperiode som EU-kommissær var Byrne en vigtig drivkraft bag europæisk lovgivning om tobakskontrol, såsom direktiver, der forbyder tobaksreklamer og regulerer tobaksprodukter, i overensstemmelse med WHO's rammekonvention om tobakskontrol.[3] Under hans ledelse oprettede EU også Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme i 2004.[4]
Efter han stoppede som EU-kommissær i 2004 var Byrne WHO's særlige repræsentant for revisionen af det internationale sundhedsregulativ i en periode på seks måneder[5] efter en række udbrud af SARS og fugleinfluenza.[6] Han blev i 2006 kansler for Dublin City University.[7]
Byrne er uddannet på University College Dublin hvor han fik en bachelorgrad i økonomi, etik og politik. Han læste jura på King's Inns. I sin studietid i Dublin grundlagde han Free Legal Advice Centre, en studenterdrevet organisation, der ydede retshjælp til borgerne. Byrne blev advokat i 1970 og virkede derefter ved både irske og internationale domstole.[7]
Referencer
    
- "Voice of calm", politico.eu, 4. december 2014 [første udgave 11. marts 1999], arkiveret fra originalen 2016-11-22
 - Commissioner David Byrne, Europa-Kommissionen
 - European Health Commissioner Byrne honoured for outstanding tobacco control work Arkiveret 18. august 2018 hos Wayback Machine World Health Organization, pressemeddelelse fra 16. juni 2003.
 - Martin Banks (11 February 2004), Byrne denies slow reaction to avian flu Arkiveret 22. november 2016 hos Wayback Machine European Voice.
 - The Irish Times, 11 August 2006, AG Byrne linked to world health job Arkiveret 11. oktober 2012 hos Wayback Machine.
 - Commissioner David Byrne to be special envoy for World Health Organization Arkiveret 22. november 2016 hos Wayback Machine World Health Organization, press release of 22 October 2004.
 - "EU Commissioner David Byrne appointed Chancellor of DCU". Dublin City University. 4. december 2006. Arkiveret fra originalen 5. oktober 2017. Hentet 7. december 2006.