De syv vise

De syv vise (græsk: οἱ ἑπτὰ σοφοί, hoi hepta sophoi) var i antikkens Hellas en ærestitulering til syv filosofer, poeter, statsmænd og lovgivere, som levede i tiden mellem 600- og 500-tallet f.Kr. og som var berømte i de påfølgende århundreder for deres visdom.

De syv vise vist i Nürnberg-krøniken af Hartmann Schedel (1440–1514).

De syv vise

Traditionelt har hver af de syv vise repræsenteret et aspekt af verdensvisdom, som blev opsummeret i et ordsprog eller visdomsord. Selv om listen af vismænd varierer med forskellige navne, er den følgende den mest almindelige:

  • Kleobulos fra Lindos; poet fra Lindos, 500-tallet f.Kr.: «Moderation er det bedste av alle ting».
  • Solon fra Athen, digter og lovgiver, ca. 638 – 558 f.Kr.: «Ingenting i eksess».[1]
  • Kilon fra Sparta, filosof, 500-tallet f.Kr.: «Begær ikke det umulige».
  • Bias fra Priene, politiker, 500-tallet f.Kr.: «De fleste mænd er dårlige».
  • Thales fra Miletos, filosof, 624 f.Kr. – 547 f.Kr.: «Undgå at gøre hvad du vil klandre andre for».[2]
  • Pittakos fra Mytilene, politiker, ca. 640 – 568 f.Kr.: «Du bør vide hvilke muligheder du kan vælge».
  • Periandros fra Korint, politiker, død ca. 587 f.Kr.: «Ingenting er umulig for den arbejdsomme».[3]

Platon lister i dialogen Protagoras[4] følgende syv vise: Thales; Bias; Solon; Pittakos; Kleobulos; Myson fra Chenae eller Chen; og Kilon. Det er den ældste kendte omtale af de syv vise.[5]

Diogenes Laertios har en liste som skiller sig noget ud fra Platons liste, hvor han fremmer Periandros fra Korint i stedet for Myson, ellers er listen identisk.[3]

Kilder/referencer

  1. Hughes, Glyn (2012): «The Aphorisms of the Philosophers» Arkiveret 15. juli 2018 hos Wayback Machine, Squashed Philosphers
  2. «Thales» Arkiveret 1. juli 2018 hos Wayback Machine, Wikiquote
  3. "Seven Sages of Ancient Greece". Arkiveret fra originalen 1. juli 2018. Hentet 1. juli 2018.
  4. Platon: Protagoras 343a
  5. Griffiths, A.: «Seven Sages» i: Oxford Classical Dictionary (3. utg.).

Eksterne henvisninger

This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.